VEJEN SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Joh. 14,6:Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.


Joh. 10,9:Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst;

 

Anden Tim. 2,5:der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus,

 

Jesus brugte Midrash i sin undervisning. Det betyder at Han brugte ting og hændelser vi kender fra dagligdagen og historien, som billeder på hændelser i den åndelige verden,

Når Han beskriver sig selv, som vejen, døren og livet, betyder det at menneskers eneste mulighed for at få det Gud kalder liv er Jesus, som den vej vi skal følge åndeligt set, og som den dør vi skal vælge. Jeg tror ikke jeg behøver at udpensle det nærmere, for mon ikke de fleste forstår?  Jesus beskriver sig så ved endnu et billede: Sandhed!

Hvad det betyder for vores frelse og daglige liv vil jeg kigge lidt på herunder.

 

FørsteTess. 2,9-11:Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

 

Johs.  3, 1-12:Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd.   Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«   Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«   Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?«   Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.  Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.   Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.   Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«  Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?«   Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det?   Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd.   Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?


 

I det Jesus siger til Nikodemus her er der noget jeg så vidt jeg husker aldrig har hørt en bibellærer bearbejde. Jeg tænker på ordene ” Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?”. Hvis mennesker ikke vil tro sandheden om de ting vi kan opfatte med vores fysiske øjne og ører, så vil de ikke kunne få fat i sandheden om det åndelige.

Det underbygges af ordene i 2. Tess. 2 om at de der ikke tager imod kærlighed til sandhed, over dem vil Gud sende vildfarelsens magt, så de tror løgnen og går fortabt. Det er alvorlige ord!

Jeg møder til stadighed folk, der nægter at lytte til faktuel information, som ikke bekræfter dem i deres forudindtagede mening. Folk, der billedlig talt siger ”jeg mener nu altså at 2 + 2 = 3 og ingen vil nogensinde kunne overbevise mig om noget andet”. Folk der har den holdning til jordiske ting, lever livet farligt rent åndeligt,

for når de ikke vil tro/acceptere sandheden om jordiske ting vil de ikke kunne tro sandt om åndelige ting.  De risikerer at Gud i sin vrede over deres stædige tåbelighed overgiver dem til vildfarelse, der fører til fortabelse.


Der er mange, der kalder sig kristne og virkelig tror om sig selv at de er kristne, men Bibelen advarer fra først til sidst om faren i at følge en afgud, der måske ligner den ene sande Gud, men ikke er det. Ordspr. 14,12:En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.

Jehovas vidner, mormoner, og katolikker. Alle tror de at de tilbeder Jesus, men de har det til fælles at de ikke er villige til at lade deres tro blive evalueret af Guds åbenbarede ord. Hele vejen igennem er den afgørende faktor deres ugudelige forhold til sandhed, og det gælder ikke bare Jehovas vidner, mormoner, og katolikker, nej den, der ikke er villig til at bøje sig for fakta i jordiske forhold, er højest sandsynlig ikke født af Gud.

Den, der er født af Gud oplever hvordan den kødelige natur kæmper imod Helligånden, som vedkommende har fået som pant, og det fører til at vedkommende fra tid til anden falder for fristelsen til at synde, men jeg tror det kan siges med 

 bestemthed at den der er født af Gud vil kæmpe imod løgn  og forsvare sandhed, og når den altseende Helligånd bor i vedkommende, så vil han/hun blive advaret når vedkommende støder på noget, der måske ser godt ud, men som i virkeligheden er imod Gud. 2. Kor. 11 fortæller os at Satan og hans tjenere udgiver sig for at være lysets engle og retfærdige tjenere.

De kan være svære at gennemskue, men Helligånden gennemskuer dem og advarer det Guds barn, som Han bor i. Sker det ikke er der grund til at overveje: Er vedkommende bare kristen af navn?

Under alle omstændigheder vil en persons villighed til at overgive sig til sandhed være en slags lakmustest, når man skal vurdere om vedkommende er en sand broder i Kristus.

Dan. 11,34 advarer os om at mange har sluttet sig til os på skrømt siges der i den danske oversættelse. I grundteksten kaldes de hyklere. Ser vi på verden i dag, så må vi konstatere at meget tyder på at vi lever i eller kraftigt nærmer os den tid Daniel kapitel 11 profeterer om, og under de forhold der profeteres om vil det være overordentlig vigtigt at være realistisk omkring hvem der er sande brødre, og hvem der ikke er. Det betyder at vi er nødt til at bedømme de folk vi  knytter os til på en realistisk måde. Ingen af os har indsigt og autoritet til at sige hvem der bliver lukket ind i Guds rige, men vi har autoritet til at afgøre hvem vi kan stole på vil stå for sandhed under den trængsel der vil komme over verden. At bedømme rigtigt er vigtigt ikke bare for vores egen skyld, men kan blive afgørende for vore kære, som vi har et vist ansvar for.  



Jeg gentager lige Jesu ord til Nikodemus   ”Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?”.

Den måde hvorpå en person forholder sig til sandhed med lille s (jordiske fysisk efterprøvelige sandheder) afspejler personens forhold til Sandheden med stort S (Jesus).

En person, der ikke er villig til at overgive sig til sandhed med lille s er sandsynligvis ikke overgivet til Sandheden med stort S, og derfor bedrager vedkommende sig selv, hvis vedkommende ser på sig selv som værende en Jesu efterfølger.



 

Kærlighed til sandhed

Jeg kan ikke slutte denne artikel uden at omtale kærlighed til sandhed. Det et Jesus beskriver sig selv, som Sandheden fortæller os at sandhed har førsteprioritet hos Gud. Satan, der kom til Eva som slange, og hele vejen igennem Bibelen beskrives slangen, som forfører. Jesus sagde sådan om ham i Joh. 8,44: Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.

Der kan ikke herske tvivl om at Gud elsker sandhed og hader løgn, så jeg tør godt hævde at den der kalder sig en kristen, som ikke ivrigt søger sandhed, er enten aldrig blevet genfødt, eller er faldet fra, for et markant kendetegn ved et menneske, som er født af Gud vil være kærlighed til sandhed. Jeg vil ikke benægte at et genfødt menneske kan være i tvivl om hvorvidt den information vedkommende bliver stillet over for er sand eller falsk, men en genfødt person vil være villig til at lytte og bedømme for at finde frem til hvad der er sandt. . I grundteksten til Filip. 1,9 udtrykker Paulus det ønske formenigheden i Filippi  at deres agapekærlighed må vokse i kundskab og al bedømmelse. Kundskab og bedømmelse er altså  grundlaget for ægte kristen kærlighed, og vi må tage os tid til at undersøge og skaffe os kundskab, og vi må være villige til at bruge den bedømmelsesevne, som Gud ved sin Helligånd giver ethvert af sine børn, og vi må ikke vige tilbage for dette for ikke at støde den kreds af mennesker vi tilhører, for Gud og dermed sandhed skal vægte tungest for os. Derfor siger Jesus, som ellers mere end nogen taler for næstekærlighed sådan i Luk. 14,26: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel”.

Det Jesus mener er selvfølgelig at hvis ens familie søger at undertrykke sandhed, eller at priotere andre ting højere end sandhed, så skal man hade det de dermed står for.

Personligt tror jeg at de mennesker Gud har nemmest ved at nå med sandhedens budskab, er mennesker der er villige til at forholde sig faktuelt til fakta, som for eksempel Richard Lumsden hvis fortælling du kan høre ved at klikke her og David Wood, hvis fortælling du kan høre ved at klikke her.   



Uden sandhed - ingen retfærdighed!

Helt til slut lidt undervisning af Jacob Prasch, som du kan se ved at klikker her.