Joh. 14,6:Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Joh. 10,9:Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst;

Anden Tim. 2,5:der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus,

Jesus brugte Midrash i sin undervisning. Det betyder at Han brugte ting og hændelser vi kender fra dagligdagen og historien, som billeder på hændelser i den åndelige verden,

Når Han beskriver sig selv, som vejen, døren og livet, betyder det at menneskers eneste mulighed for at få det Gud kalder liv er Jesus, som den vej vi skal følge åndeligt set, og som den dør vi skal vælge. Jeg tror ikke jeg behøver at udpensle det nærmere, for mon ikke de fleste forstår?  Jesus beskriver sig så ved endnu et billede: Sandhed!

Hvad det betyder for vores frelse og daglige liv vil jeg kigge lidt på herunder.

FørsteTess. 2,9-11:Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Johs.  3, 1-12:Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd.   Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«   Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«   Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?«   Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.  Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.   Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.   Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«  Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?«   Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det?   Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd.   Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?

I det Jesus siger til Nikodemus her er der noget jeg så vidt jeg husker aldrig har hørt en bibellærer bearbejde. Jeg tænker på ordene ” Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?”. Hvis mennesker ikke vil tro sandheden om de ting vi kan opfatte med vores fysiske øjne og ører, så vil de ikke kunne få fat i sandheden om det åndelige.

Det underbygges af ordene i 2. Tess. 2 om at de der ikke tager imod kærlighed til sandhed, over dem vil Gud sende vildfarelsens magt, så de tror løgnen og går fortabt. Det er alvorlige ord!

Jeg møder til stadighed folk, der nægter at lytte til faktuel information, som ikke bekræfter dem i deres forudindtagede mening. Folk, der billedlig talt siger ”jeg mener nu altså at 2 + 2 = 3 og ingen vil nogensinde kunne overbevise mig om noget andet”. Folk der har den holdning til jordiske ting, lever livet farligt rent åndeligt,

for når de ikke vil tro/acceptere sandheden om jordiske ting vil de ikke kunne tro sandt om åndelige ting.  De risikerer at Gud i sin vrede over deres stædige tåbelighed overgiver dem til vildfarelse, der fører til fortabelse.

Der er mange, der kalder sig kristne og virkelig tror om sig selv at de er kristne, men Bibelen advarer fra først til sidst om faren i at følge en afgud, der måske ligner den ene sande Gud, men ikke er det. Ordspr. 14,12:En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.

Jehovas vidner, mormoner, og katolikker. Alle tror de at de tilbeder Jesus, men de har det til fælles at de ikke er villige til at lade deres tro blive evalueret af Guds åbenbarede ord. Hele vejen igennem er den afgørende faktor deres ugudelige forhold til sandhed, og det gælder ikke bare Jehovas vidner, mormoner, og katolikker, nej den, der ikke er villig til at bøje sig for fakta i jordiske forhold, er højest sandsynlig ikke født af Gud.

Den, der er født af Gud oplever hvordan den kødelige natur kæmper imod Helligånden, som vedkommende har fået som pant, og det fører til at vedkommende fra tid til anden falder for fristelsen til at synde, men jeg tror det kan siges med