EGNE ARTIKLER
FØRSTE SAMLING
LIGE ET ORD OM EGNE ARTIKLER:
Den indlagte tekst i billedet herover har jeg valgt fordi jeg ønsker at buddet om at elske og ære Gud skal være overordnet over alt, der skrives på denne hjemmeside. Enhver, de kender sin Bibel ved at Jesus så fortsætter med ordene ”Men der er et andet (bud), som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne”. Men hvordan giver kristen næstekærlighed sig så ud?
Du kan se mit svar ved at klikke her.
Selv om moriel.dk egentlig blev grundlagt for kun at publicere andres undervisning er det gået sådan at jeg løbende har følt mig inspireret til at skrive artikler selv, og tilføje dem til siden. Det voksede og voksede, og antallet af undersider kom op på over 200, som jeg fordelte på siderne med internetadresserne ovm1.dk, ovm2.dk, ovm3.dk og ovm4.dk, og kaldte dem "egne artikler første samling”, "egne artikler anden samling”, ”egne artikler tredje samling”, og "egne artikler fjerde samling”, af økonomiske årsager måtte jeg dog overveje at bortspare ovm3.dk (egne artikler tredje samling), og gik så i gang med at samle artiklerne, der lå i ovm3.dk i et menupunkt i ovm1.dk kaldt ”tidligere 3. samling", Da jeg havde fået flyttet nogle af artiklerne lykkedes det mig dog at finde penge til at opretholde ovm3.dk så jeg stoppede med flytteprocessen. De artikler jeg inden da nåede at flytte kan findes i en nedfaldsmenu, der fremkommer, når man holder musen hen over menupunktet "tidligere 3. samling”. I forbindelse med flytningen gik jeg disse artikler ”lidt efter i sømmene”. så det blev en lidt tidkrævende omgang, som jeg tror og håber var indsatsen værd.
ER DER EN GRÆNSE?
Rom. 6,32siger: For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Guds kærlighed til sin skabning er så stor at Han valgte at blive menneske i skikkelse af sin søn og så leve et syndfrit liv, for til sidst at tage al vores synd på sig selv, og faktisk blive til synd, og så dø den død en synder fortjener, og derved betale prisen for vores synd, så det blev muligt for Ham at tage vores uretfærdighed på sig selv og give os sin egen retfærdighed i bytte, så at enhver der tager imod Hans kald til omvendelse kan blive født på ny, som en person med en retfærdighed, der er lige så stor, som Guds retfærdighed, og derved blive Jesu medarving til Guds rige.
Sådan er det med enhver, der tager imod Guds kald til omvendelse. Men hvordan reagerer Gud over for dem, der hårdnakket modsætter sig Guds kald? Jo det kan vi få indsigt i ved i Det Gamle Testamente at se på hvordan Gud reagerede på jødernes hårdnakkethed. Lad os se på hvad Gud sagde til Jeremias i Jer. 7,16: Du må ikke gå i forbøn for dette folk. Du må ikke holde klage og bøn for dem eller trænge ind på mig, for jeg vil ikke høre dig.
Der kommer et punkt, hvor Gud siger stop, og siger ”de er gået over grænsen, og jeg vil ikke lytte til forbøn for dem”.
Jeg vil herefter citere 2 skriftpassager, og deri fremhæve det jeg vil vise. Først Rom. 1,18-28: For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig.
man kan vedblive så hårdnakket i sin tilbedelse af det skabte, at Gud til sidst overgiver én til vanærende lidenskaber, som homoseksualitet!
Homoseksuel er ikke noget man er født til at være (altså noget genetisk). Det er OK. at elske en af samme køn, og bo sammen med vedkommende, men at dyrke sex med en af samme køn er vanærende, og det at gøre det er Guds straf over ugudelige mennesker.
Den næste skriftpassage jeg vil citere er 2. Tess. 2,1-12: Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Husker I ikke, at jeg sagde dette til jer, mens jeg endnu var hos jer? I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde.
For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt. Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.
her kan vi se at dem, der hårdnakket nægter at lytte til sandhed, dem overgiver Gud til vildfarelsens magt og tror løgnen så de går fortabt.
De 2 ovenfor viste eksempler demonstrerer at selv om Guds kærlighed til os er ufattelig stor, så er det altså ikke en ”sødsuppekærlighed”, som liberale teologer og Hollywood elsker at forkynde, nej Gud kræver fuld overgivelse til sandhed. Jesus kaldte djævelen for løgnens fader, og sagde således i Matt. 12,30:Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
og i Matt 6,24: Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. hvis man ikke er med Jesus, så tjener man Satan (løgneren) og det han tilbyder én (for eksempel mammon, og det der kan købes for mammon).
Noget jeg lærte i mit barndomshjem, var følgende: I kampen mellem Gud og Satan er der ikke noget, der hedder ingenmandsland. Man kan ikke forholde sig neutral, for bare forsøget på at forholde sig neutral er ensbetydende med at man har valgt ikke at stå sammen med Gud, og dermed er man Guds modstander.
Det er en tale, som flertallet sikkert ikke bryder sig om, for de vil helst gå igennem livet med et ben i begge lejre fordi det på kort sigt er nemmest at være ven med verden. Hertil siger Guds ord i Jak. 4,4:I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.
slutbemærkning:
Jeg har gjort mit bedste for at lade Guds ord tale for sig selv, så det ikke bliver mine ord, jeg forkynder.
Men hvad med Guds ord? Det er så længe siden det blev skrevet, og har verden ikke forandret sig så meget i mellemtiden at det skrevne ikke længere har fuld gyldighed? Jesus siger i Matt. 5,17-19:Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
En tøddel i det hebræiske skriftsprog svarer til en apostrof i dansk skriftsprog, og Jesus (Guds ord) siger her at Han er lovens opfyldelse. Han sagde det på en lidt anden måde til de skriftkloge her i Joh. 5,45-47: Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?«
Bibelen fra enden til anden er Jesus på skrift, og ikke en apostrof skal forgå førdet alt sammen er opfyldt, så bibelteksterne er ikke forældede, og ugyldige for vor moderne verden, men for at forstå Bibelen ret må vi selvfølgelig forstå den situation hver enkelt tekst var skrevet ind i. Noget andet vi kan forstå af Matt. 5,17-19 er at der er grader af synd: Den der bryder loven og lærer andre at gøre det ser Gud på, som den mindste. Den, der holder loven og lærer andre at gøre det ser Gud på, som den største.