Jeg hørte en samtale med Charles Murray, hvor han sagde noget, som vældig godt udtrykker noget, der har ”simret” i mit indre i nogen tid. Han sagde ”today they do not teach young people to be good. They theach them to be nice”

(I dag lærer man ikke de unge at være gode, man lærer dem at være rare).

 I dag må man helst ikke kræve af folk at de skal være gode, for hvem har retten til at definere hvad der et godt? Det har alle ret til siger man.

Hvis en mand, der biologisk set (defineret ved x og y kromosomer) helt klart er en mand, hævder at være en kvinde fanget i en mandekrop, så defineres det som hadtale og endda som racisme at modsige ham. F.eks. blev en mand i England idømt en fængselsstraf, og da han så hævdede at være en kvinde fanget i en mandekrop turde man ikke at modsige ham og man gik med til at sætte ham i et kvindefængsel, hvor han så begyndte at voldtage sine kvindelige medfanger. Dommerne her havde ikke lært at være gode. De havde lært at være rare.

Men hvem har retten til at definere hvad der er godt. Det har Jesus, som jo er Gud selvfølgelig. Han definerer det bl. a. sådan i Matt. 7, 16-20:På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?  Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.  Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.  Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.   I kan altså kende dem på deres frugter.

Jeg tror at mange er af den opfattelse at frugter her skal forstås, som menneskers handlinger, men jeg vil nu foretrække at se det i lyset af hvorfor Gud besluttede at udruste træer og planter med frugter:

1. frugt er tænkt, som føde for mennesker, og vi ser igen og igen at ord i Bibelen er beskrevet, som åndelig føde, for eksempel Matt. 4,4: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
2. frugt er også tænkt, som fødefor dyr, for når dyrene spiser planternes frugter, så spiser de ofte kernerne med. Derved bliver der sået lignende planter rund omkring hvor disse dyr efterlader deres afføring,

For at forstå min tankegang om åndelig føde vil det være godt at lytte til Jacob Prasch forklare de gammeltestamentlige spiseforskrifter. Det kan du høre ved at klikke her.

Et godt menneske må altså være en person hvis tale er åndelig god og sund kost, som kan være med til at opbygge andre til at være åndeligt sunde, og som kan resultere i at der plantes en sæd, der bliver til det Gud anser for at være gode mennesker.

På den anden side kan vi efter de samme retningslinjer definere dårlige mennesker, som dem, der er med til at forstærke og mangfoldiggøre det i samfundet, som Gud anser for dårligt, og fjendtligt over for Ham og Hans ord.

Den slags menneskers endeligt er beskrevet her i 

Johs. Åbenb. 21,8: Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«

det udtrykkes således i Johs. Åbenb. 14,11: Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat.

Når jeg siger sådan noget, så er jeg jo ikke rar og politisk korrekt, og jeg ved jeg at skaber mig fjender, men Jesus sagde sådan i Luk. 6,26:Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.

Det Jesus siger med disse ord er at falske profeter får god omtale. De bliver anset for at være rare, fordi de siger det, der er populært! Vi må selvfølgelig gerne forsøge at sige sandheden på en venlig måde, men faktum er jo at venlig tale let gør budskabet upræcist og tandløst. Når farisæerne og de skriftkloge lavede lidt om på Guds ord, så var Jesu tale ikke tandløs. Nej Han sagde sådan i Matt. 23, 27-28:Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.  Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

Og i videre i versene 29-33: Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave  og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod.  Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne.  Gør bare jeres fædres mål fuldt.  Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

I vor tid, hvor for eksempel vores tidligere justitsminister Søren Pape, som levede i et homoseksuelt ægteskab talte i rørende vendinger om hvor stor hjælp det havde været for ham at være en kristen, så hørte man aldrig nogen hæve røsten og kalde ham det har var: En hykler og forkynder af lovløshed (det Gud kalder lovløshed)! 
Havde en eller anden gjort det var han måske blevet arresteret og dømt for hadtale. Hvor finder vi de ”gode træer”, der som profeterne gjorde, tør tale Guds ord klart og tydeligt? De findes næsten ikke længere, for alle i dag er opdragede til at være rare, og akkurat, som 2. Tessalonikerbrev advarer, så er vore dage  kendetegnet ved

al uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.

   De prioriterer det at blive set på, som rare mennesker højere en det at praktisere kærlighed til sandheden (Guds ord). Derfor ser vi at vores samfund mere og mere ernærer sig af den stort set eneste frugt, som findes, nemlig frugterne fra de ”dårlige træer” med den naturlige konsekvens at det er Djævelens værdisæt, der er blevet fundamentet  for vores samfund. Og at det er de dårlige træer, der er flest af i skoven, for der udplantes mest sæd fra den slags træer for nu at blive i det billedsprog.