OM KÆRLIGHED TIL SANDHEDEN

Vi kan læse således i 2. Tess. 2,9-12: Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere   og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.  Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Her får vi beskrevet hvordan det går dem, der ikke tager imod kærlighed til sandheden: Gud sender vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen.

Vi kan yderligere læse i Ef. 4,16: men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.  Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.

Her får vi beskrevet resultatet af at være sandheden tro: vi vokser op til Ham, som er hovedet (Kristus).

Kan det siges stærkere, hvad det betyder at have kærlighed til sandheden?

Hvad menes der så med ordet ”Sandheden” her? Jo Jesus er sandheden ifølge Joh. 14,6, men Jesus kalder sig også vejen og døren, og det er klar billedtale, så når Han kalder sig selv for sandheden med stort S, så er det selvfølgelig fordi sandhed i det hele taget må have 1. prioritet for en Jesu discipel, og det gælder i alle livets forhold (du må ikke bære falsk vidnesbyrd imod din næste. Eller sagt lidt enklere: Du må ikke lyve eller forkynde usand lære)

Hvis man tager imod kærlighed til sandheden, så vil man altså ifølge Efeserbrevet langs af sted vokse op til Ham, som er hovedet, og vi kan læse således i 1. Kor. 3,2: Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu;

   og i Hebr. 5,12 - 14:  For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde.  For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn, Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.

Det menneske, der ved tro og omvendelse lige er blevet født på ny, er åndeligt set et spædbarn, men Guds tanke med det menneske er at vedkommende skal vokse op og blive voksent, og indtage fast føde hvorved vedkommende får evnen til at bedømme hvad der er sandt og godt, og hvad der er ondt.    Mælk er et billede på undervisningen i Det Nye Testamente og fast føde er en undervisning i hvordan Det Gamle Testamente forklarer budskabet i Det Nye Testamente.

Når et menneske ved tro og omvendelse bliver født på ny, bør det altså følges af en vækst/ modningsproces rent åndeligt. Vedkommende bør løbende få en voksende forståelse af sund lære, som jo er beskrivelsen af den sande Messias i modsætning til de desværre mange falske versioner af Messias, der forkyndes (Jesus advarede i Matt. 24,5: For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild).

Op igennem kirkehistorien er der mange eksempler på folk, der er begyndt godt, men som hen ad vejen er ”kørt helt af sporet”. Et advarende eksempel er Luther.

Det kan du høre mere om ved at klikke her,

men hvordan kan det gå til at sådanne personer ender op med at forkynde det Paulus i 2. Kor. 11,1-5 kalder en ”anden Jesus”, og et andet evangelium”?

Personligt tror jeg at forklaringen ligger i at de ikke tog imod kærlighed til Sandheden, men var motiveret af kærlighed til noget andet. Det kunne være magtbegær, penge prestige osv.

Til slut lidt positivt:

Den der sætter sig for at studere kirkehistorien vil som hovedregel løbe ind i bøger, der er skrevet af bibelkritikere, agnostikere og ateister, som anser kristendom for at være en af verdens religioner, og religion, som et resultat af evolutionen, som de tror på er forklaringen på alt. Gud sidder dog  ikke med hænderne i skødet uden at komme med modsigelser selv om 5. Mosebog kapitel 13 fortæller os at Gud prøver vores kærlighed til Ham ved at sende falske profeter og den slags løgnere, der forsøger at forlede os til at tro løgnen (altså at vende ryggen tilsandheden). Han lod E. H. Broadbent (født 1961 død 1945) skrive ”Pilgrimskirken”, som er kirkehistorien beskrevet af en mand, som gjorde en kæmpe indsats for at rejse Europa og Asien tynd i sin søgen efter kildemateriale, som rækker helt tilbage til apostlenes og de første kirkers tid, og den viser at der igennem tiden har eksisteret et utal af mennesker, der tog imod kærlighed til sandheden, og som holdt fast i det til deres død, som i snart de fleste tilfælde var for den katolske kirkes hånd. Jeg satte mig for at oversætte Pilgrimskirken til dansk. Er du interesseret i at læse om disse mennesker, så kan jeg stærkt anbefale det, da det er en af de mest opmuntrende og trosstyrkende oplevelser jeg selv har haft. I skrivende stund er jeg i mit oversættelsesarbejde nået et stykke ind i kapitel 12 ud af bogens 18 kapitler. Du kan se oversættelsen ved at klikke her.