Hver gang Bibelens budskab skal forkyndes ind i en kultur med et anderledes verdenssyn, står vi med en stor udfordring: Hvordan forkynder og underviser vi det budskab Gud har betroet os, således at modtagerne med dette verdenssyn helt præcist forstår det Gud vil have sagt dem? Vi skal altså have leveret budskabet ind i en anderledes kontekst end den, den oprindelig blev givet ind i (Gud bearbejdede jøderne i perioden fra Abraham og frem til Jesus og lærte dem en hel del om Hans tænkemåde, og efter denne ”uddannelsesperiode” var de klar til Jesu fremtræden på scenen. Som folk accepterede de Ham ikke, som værende Messias, men alligevel siger Bibelen at Jesus kom ”i tidens fylde”.Gud så altså at de og verden i det hele taget var klar til Jesu første komme. Når Bibelens budskab skal forkyndes til mennesker med et andet verdenssyn, består opgaven i at rekontekstualisere budskabet (levere den originale pakke i en ny indpakning så at sige). Den opgave stod Paulus med da han skulle forkynde for hedningerne (ikke-jøder) vi kan se et eksempel på hvordan han gjorde i Ef. Kap. 6, hvor han bruger den romerske legionærs uniform (som alle kendte), som et billede på åndelig krigsførelse. Jøderne forstod et sådant billedsprog fra Es. Kap 59 og 52, som bruger den Jødiske soldats rustning som billede. Havde Paulus brugt den Jødiske soldats rustning overfor hedningerne ville de ikke have forstået noget, så han brugte den romerske soldats rustning. Et andet eksempel: Da Wycliffe bible translators skulle oversætte Bibelen til en afrikansk stammes sprog (en stamme, som levede et sted, hvor de aldrig havde set sne), og man skulle oversætte Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Skrev man ”hvide, som kokosnød” (det ændrer ikke budskabet, men rekontekstualiserer det).

Her ved overgangen til det 21. århundrede er et nyt verdenssyn blevet dominerende, nemlig postmodernisme. Opfattelsen her er at der ikke findes en objektiv entydig sandhed overhovedet (hvad der er sandhed for dig er sandhed for dig) og så svæver man rundt i et stort ligegyldigt intet uden faste holdepunkter/synspunkter overhovedet – alt er ligegyldigt på nær ét selvfølgelig: den enkeltes ego! Hvordan forkynder man Bibelens budskab, som siger at der findes én og kun én sandhed til mennesker, der tænker således? Det netværk af unge præster, der oprindelig startede emerging church bevægelsen var øjensynlig meget optagede af at kirkerne ikke måtte tabe terræn i et sådant landskab (man ville sikre sig at folk stadig kom i kirke) løsningen blev at man valgte 2 veje:

1 Samtale:

Gudstjenesten blev en samtale mellem præst og menighed, hvor man hele tiden søgte (uden egentlig at have noget ønske om at finde), eller som 2 Tim 3,7 siger: "og som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende".

Vi må også huske 1 Kor. 1,21:Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror.

Gud vil at Gudstjenesten skal bruges til undervisning i Bibelen, ikke bare til en anledning til at udveksle synspunkter.

2 Oplevelser:

Religiøse oplevelser i form af bønnelabyrinter, kontemplativ bøn (at gentage den samme bøn igen og igen, som i transcendental meditation), røgelse, stearinlys, at slå korsets tegn og så videre og så videre, eller, som lederne i bevægelsen definerer det: vintage Christianity (årgangskristendom) nemlig at søge tilbage til middelalderlig katolsk mysticisme.

Man valgte altså ikke at gøre, som Paulus og Wycliffe bible translators gjorde (at rekontekstualisere), nej man omdefinerede (ændrede) Guds evigt sande åbenbaring. Det vil sige at man gjorde det, som Åb. 22,18-19 siger fører til evig fortabelse, ikke alene har skaberne af emerging church bevægelsen valgt vejen til fortabelse for sig selv, nej jeg er bange for at de vil overtale rigtig mange, der ellers var på himmelvejen til at følge med i fortabelsen, for vor gamle natur elsker religiøsitet og mysticisme, og lader sig let lokke af det der ser fromt og Gudhengivent ud, og så: i stedet for at ære Gud ved at fordybe sig i Hans ord og derved lære Ham bedre at kende, så går man til taize samlinger og fordyber sig i taize musik og tænder lys eller dyrker lignende religiøse øvelser. Det er vigtigt at forstå at det hebræiske udtryk (avodah zara) beskriver både det at tilbede Gud på en uhellig måde (en måde, der ikke følger Hans forskrifter) og det at tilbede afguder. For Gud kommer det ud på ét om man tilbeder Ham på en måde Han ikke anekender, eller om man tilbeder afguder.

Jeg kunne skrive meget mere, som for eksempel oplyse om nogle udtalelser af Maclaren, som anses for at være emerging church bevægelsens far:

Han har blandt andet udtalt: "hvis Gud virkelig ofrede sin søn for at sone vore synder, så ville det være kosmisk børnemishandling, og sådan er en kærlig gud ikke, så det har han aldrig gjort."

Han har også udtalt (i sin bog "the secret message of Jesus"): "Vi har i 2000 år troet at Jesus kom for at frelse os, men nu har han vist os at det gjorde han ikke. Nej han kom for at genoprette paradis på jorden ved vor hjælp."

Jeg vil ikke skrive mere her, for kun få (udenfor emerging church bevægelsen) kender vel mere til bevægelsen end Roger Oakland, og jeg vil anbefale at lytte til 2 af hans foredrag:

Det første jeg vil anbefale at lytte til kan du se ved at klikkeher

Det andet jeg vil anbefale at lytte til kan du se ved at klikke her