Hvis du, der læser dette ikke allerede kender beretningen om Guds ødelæggelse af Sodoma og Gomorra, så kan du her læse Bibelens beretning om det: Jeg vil begynde med at citere

1. Mosebog vers 17 til 33: Herren tænkte: »Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham.« Og Herren sagde: »Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide.«

Mændene drejede af derfra og gik mod Sodoma, men Abraham blev stående foran Herren. Abraham trådte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? Måske er der halvtreds retfærdige i byen. Vil du så virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet på grund af de halvtreds retfærdige, som er i den? Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?« Herren svarede: »Hvis jeg i Sodoma finder halvtreds retfærdige i byen, vil jeg tilgive hele stedet for deres skyld.« Abraham svarede: »Nu vover jeg igen at tale til dig, Herre, skønt jeg kun er støv og aske! Måske mangler der fem i de halvtreds retfærdige; vil du så ødelægge hele byen på grund af de fem?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge den, hvis jeg finder femogfyrre.« Men Abraham blev ved med at tale til ham: »Måske findes der fyrre,« og han svarede: »For de fyrres skyld vil jeg lade være at gøre det.« Så sagde han: »Nu må du ikke blive vred, Herre, når jeg taler. Måske findes der tredive,« og han svarede: »Jeg vil ikke gøre det, hvis jeg finder tredive.« Men han sagde: »Jeg vover igen at tale til dig, Herre! Måske findes der tyve,« og han svarede: »For de tyves skyld vil jeg lade være at ødelægge den.« Så sagde han: »Du må ikke blive vred, Herre, når jeg taler denne ene gang endnu. Måske findes der ti,« og han svarede: »For de tis skyld vil jeg lade være at ødelægge den.« Så gik Herren, da han var færdig med at tale med Abraham, og Abraham vendte hjem.

Synden i Sodoma og Gomorra var homoseksualitet. Lot var Abrahams brorsøn
Og til slut vil jeg så citere

1. Mosebog 19 vers 1 til 26: De to engle kom til Sodoma ved aftenstid. Lot sad i Sodomas byport, og da han så dem, rejste han sig og gik dem i møde, kastede sig til jorden for dem og sagde: »Kom med hjem, og overnat hos jeres tjener, og få vasket støvet af jeres fødder. Så kan I gå videre i morgen tidlig.« De svarede: »Nej, vi overnatter på torvet.« Men han blev ved med at nøde dem, indtil de tog hjem til ham. Han tilberedte et måltid for dem og bagte usyrede brød, og de spiste.

Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!« Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, sagde han: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.« »Flyt dig!« sagde de og føjede til: »Her kommer han som fremmed og vil bestemme! Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem!« De trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren. Da rakte de to mænd hænderne ud, trak Lot ind i huset til sig og lukkede døren. Og de slog mændene uden for døren med blindhed fra den mindste til den største, så de var ude af stand til at finde døren.

Så sagde de to mænd til Lot: »Hvis der er andre her, som hører dig til, svigersønner, sønner eller døtre, ja, enhver der hører dig til i byen, så før dem bort herfra, for vi skal ødelægge dette sted. Herren har hørt deres høje skrig, og nu har han sendt os for at ødelægge byen.« Lot gik hen til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: »Skynd jer væk herfra, for Herren vil til at ødelægge byen.« Men hans svigersønner troede, han holdt dem for nar. Da det blev lyst, skyndede englene på Lot og sagde: »Tag nu din kone og dine to døtre, som du har her, for at du ikke skal miste livet på grund af byens synd.« Da han tøvede, tog mændene ham og hans kone og hans to døtre ved hånden og førte dem uden for byen og satte dem dér, fordi Herren ville skåne dem. Da de havde ført dem ud, sagde de: »Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jordandalen. Bring dig i sikkerhed i bjergene, hvis du ikke vil miste livet!« Men Lot sagde til dem: »Herre, jeg har fundet nåde for dine øjne; du har vist stor godhed mod din tjener og ladet mig beholde livet. Men jeg kan ikke bringe mig i sikkerhed i bjergene, for ulykken kunne indhente mig, så jeg døde. Se, den by dér ligger så nær, at jeg kan nå derhen, og den er jo lille. Lad mig bringe mig i sikkerhed der; den er jo så lille! Så kan jeg beholde livet.« Han svarede ham: »Også den bøn opfylder jeg; den by, du omtalte, vil jeg lade være at ødelægge. Skynd dig nu at bringe dig i sikkerhed dér, for jeg kan intet foretage mig, før du er nået derhen.« Derfor kalder man byen Soar.

Da solen stod op over landet, og Lot var kommet til Soar, lod Herren svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra fra Herren i himlen. Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt, der voksede på markerne.

Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte.

Eric Metaxas holdt på et tidspunkt en tale med titlen ”Er ateisme død” og jeg vil vise et udklip fra den tale, som kan ses ved at klikke her.