UKRUDT I HVEDEMARKEN

UKRUDT I HVEDEMARKEN

Jesus siger i Matt. 13,24-30:   Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark.  Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej.   Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem.   Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra?   Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk?   Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det.   Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«


Hveden er et billede på genfødte kristne,

og ukrudtet er et billede på falske kristne!


I Israel ser man ofte ukrudt, der til forveksling ligner hvede.

 

En egenskab ved ukrudt er at den kvæler nytteplanterne den vokser iblandt, så hvorfor slår Jesus til lyd for at ukrudtet skal have lov at stå indtil høsten? Jo, lignelsen drejer sig om endetiden, og Det Jesus forklarer er at i endetiden vil kirken være karakteriseret af at der er mange falske kristne til stede, som er svære at skelne fra de sande kristne, og Han siger: lad dem være, for hvis i luger ud, så vil nogle af de sande ryge med i købet. Bibelens overordnede budskab er dog ikke at vi skal frede de falske og vende det døve øre til deres forførende tale, for vi kan læse i 1. Kor. 5,11: Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. Hvordan får vi sådanne tilsyneladende modstridende udtalelser i Guds ord til at hænge sammen?

Jo, vi må leve videre med disse ”brødre” i fællesskabet og afsløre/åbenbare deres falskhed ved at undlade at behandle dem, som om de ER sande brødre. Når vi afslører deres falskhed vil de højest sandsynligt forsvinde af sig selv, det kræver så des mere af vor egen lære og livsførelse, for de må ikke kunne gå ud fra fællesskabet og på nogen måde med rette kritisere vor lære og livsførelse. Gud har et formål med disse falske brødre, som vi som de mennesker vi er ikke bryder os om: Han vil teste vore hjerter, om vi elsker Ham derved at vi holder os til Ham, når forførere lokker med falsk lære. Jeg giver lige et par skriftsteder, som understreger dette:


1  1. Kor. 11,18-19:   For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det.   Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på!


2  5. Mos. 13,1-4:  Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,«   da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.


Vi må altså hverken frede eller udstøde de falske brødre, vi må vise vor kærlighed til Gud ved at stå urokkeligt på sandhedens grund, og leve således at de falske brødre ser vor retfærdige færd og føler sig falske så de enten omvender sig eller forlader os.  Fordi lyset fra vor livsførelse blotlægger deres falskhed. Det er jo, som Jesus sagde i Joh. 3,20-21: For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres.   Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«


Jo Gud ER kærlighed, men Guds kærlighed er ikke den ”laden stå til ” sødsuppekærlighed, som vor tids tænkere og filosoffer konstant prædiker i medierne med budskaber der kildrer vor kødlige natur Gud er, som Jesus sagde en fortærende ild.

Peter skrev i 1. Pet, 1,6-7 til de troende jøder i landflygtigheden, som både var forfulgt af det romerske imperium og af jøderne (sanhedrinen): Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags,   for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.

Og Daniel skrev i  Dan. 10 (ligeledes om endetidens trængsler): Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår. Daniel fortsætter så i vers 12: Lykkelig den, der holder ud og oplever 1335 dage.


Jeg vil ikke tage alle skriftstederne herom frem nu, men det lyder igen og igen at den, der holder ud til enden skal frelses. Det at holde ud omfatter to ting: for det første at holde fast ved bekendelsen under fysisk og psykisk forfølgelse. For det andet at modstå læremæssig forførelse (forkyndelsen af en anderledes Jesus).