PESHET OG PESHER

PESHET & PESHER

Den undervisning Jacob Prasch giver har virkelig været en øjenåbner for mig, og hans væsentligste hermeneutiske metode (teksttolkningsmetode) er Midrash, som er den metode rabbinere på Jesu tid benyttede, og derfor brugte Jesus og Paulus det også.

Man kan måske anlægge den betragtning at Jesus ER Guds ord, og at Han derfor ikke behøver at tolke ordet, men Han gjorde det dog (måske for at vise os, at Midrash er den rigtige metode at anvende). Der er 2 begreber i Midrash, som er væsentlige at forstå (begreber, som Jacob ofte nævner i forventning om at tilhørerne ved, hvad han taler om). Det er:

 

1. Peshet: Den ligefremme enkle forståelse af en tekst (som man ville læse et Anders And blad)


2.   Pesher: den underliggende dybere forståelse af en peshet (det indforståede, billedtale, metaforer osv.)

 

Her skal det stærkt pointeres at man aldrig må begynde at lede efter pesher betydningen før man har fået fat i tekstens peshet betydning. Gør man det alligevel ender man højest sandsynlig op i gnosticisme. Pesher forståelsen må altså ikke stå alene og overskygge peshet forståelse. Man må  ikke fundere lære på billeder i Bibelen. Billeder kan bruges til at belyse en lære, men det er noget helt andet.

     Det skal også lige nævnes at rabbinere (og derfor Jesus) ofte brugte ting fra hverdagens liv til at beskrive åndelige ting (Jesus talte meget i lignelser) her er nogle eksempler:


a. Jesus sagde til Nikodemus at et menneske ikke kan se Guds rige uden at blive født på ny, og da Nikodemus sagde ”et menneske kan da ikke for anden gang komme ind i moders liv, og fødes” hånede Jesus ham lidt og sagde ”forstår du, der er lærer i Israel ikke dette?” Jesus talte om at blive født åndeligt af Gud.


b.  Jesus sagde til den samaritanske kvinde (ved Jakobs brønd) "hvis du havde vidst hvem du taler med ville du bede mig om vand, og jeg ville give dig levende vand, så du aldrig mere vil tørste." Vi kan se af Joh. 7,37 og Es. Kap. 43 at levende vand er et billede på Helligånden. Levende vand (maim haiim) var dengang beskrivelsen for regnvand, eller det regnvand bliver til: grundvand, kildevæld, vand i gravede brønde og lignende. Kvinden troede at Jesus talte om vandet i brønden, men værende rabbiner, så talte Jesus altid om det åndelige, og altså her om Helligånden.


Sådan er det også med mange af forskrifterne i Toraen (for eksempel spiseforskrifterne): De dyr, der gerne måtte spises er billeder på Jesus (lammet for eksempel) de, der ikke måtte spises har karakteregenskaber, som er fremtrædende ved mennesker, som Gud advarer imod) (kamæleon for eksempel. Det hebræiske ord for kamæleon er det samme ord, der bruges for hykler).

Hvis du forstår engelsk  kan du få et eksempel på brug af peshet og pesher ved at klikke her.