PANTEISME

PANTEISME



Panteisme er den opfattelse at Gud er i alt og alle, og at hele menneskeheden/skabningen tilsammen udgør Guddommen. Panteisme og New Age er, som plat og krone: de er 2 sider af samme sag (løgn). Ifølge panteisme er vi altså alle en del af guddommen, og er egentlig guder. Faktisk siger man at Kristus er i os alle. Selv i dem, der benægter Ham, og dem, der aldrig har hørt om Ham. Derfor kan man i deres ”verden” finde Kristus ved at søge ind i sig selv. Stillet over for sådan en påstand må jeg svare med Jesu ord i Matt. 24,25- 27Nu har jeg sagt jer det forud.   Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke.   For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Kristus er i Himlen siddende ved Guds højre hånd, og Han kommer igen på en måde, så vi alle vil se det og vide det!


 


Panteisme er velegnet til at forføre religiøst orienterede mennesker, som typisk ikke vil acceptere alene at bygge på noget, så nøgternt, som Guds ord i Bibelen, men som vil ”opleve” Gud.


Gud advarede os imod dette allerede igennem Moses i 5. Mosebog 4,15 16:  Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden.   Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde,




Gud er ånd, og Han vil ikke tilbedes via fysiske ting her på jorden, for det ser Han, som afgudsdyrkelse (avodah sarah) 1. Det gælder såvel malede ikoner, statuer,  andre mennesker vi beundrer, eller os selv (vort eget indre). Vælger vi alligevel at gå den vej i vor tilbedelse, så vil det åndeligt set gå os, som det gik Arons sønner, der ofrede uhellig ild: 3. Mos. 3 1 – 3:   Men Arons sønner Nadab og Abihu tog hver sit fyrbækken, gjorde ild på dem og lagde røgelse på ilden; de frembar uhellig ild for Herrens ansigt, og det havde han forbudt dem.   En ild slog ud fra Herren og fortærede dem, så de døde for Herrens ansigt.   Da sagde Moses til Aron: »Det er jo det, Herren sagde: På dem, som kommer mig nær, viser jeg min hellighed, og for hele folket viser jeg min herlighed.«


1  det hebræiske udtryk "avodah sarah" bruges til at betegne 2 ting. For det første: afgudsdyrkelse. For det andet:

    dyrkelse af Gud på en uhellig (ubibelsk) måde. Vi kan heraf se at Gud ikke skelner imellem disse 2 ting, og at vi må

    være nøjeregnende med hvordan vi dyrker Gud. At vi virkelig tilbeder Ham i ånd og sandhed.