DET SYRISKE FLYGTNINGEPROBLEM

Medens jeg spiste min aftensmad i dag så jeg et fjernsynsprogram om at Dubais konge smed om sig med milliarder af dollars for at afholde verdens flotteste galopløb i Dubai. Umiddelbart efter så jeg DR2’s Debatten, hvor danske politikere debatterede krisen med de mange syriske flygtninge, Disse politikere har nu i årevis marcheret på stedet i deres debatter. De kommer ikke ud af stedet, for de er blinde for blandt andet følgende faktum:

Ef. 6,12:  for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

Så længe politikerne fornægter den åndelige virkelighed vil de aldrig kunne komme længere end til symptombehandling.

Det virkelige problem for syrerne er at de i hele det moderne Israels levetid har gjort alt for at forpeste tilværelsen for Israel. Dels ved selv at udøve terror, dels ved at finansiere og støtte terrorister, så syrerne står over for det at de bliver ramt af Guds straf, for Gud har sagt nogle ting, som ikke er til at komme uden om. Jeg citerer:

1. Zak. 2,12 - 13: til de folk, der plyndrede jer (Israel): »Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble.

   Jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle.«

2. 1. Mos. 12,3: Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande.

3.  Ob. 1,3: Gå ikke ind ad mit folks port på dets ulykkes dag. Se heller ikke med skadefryd på elendigheden

      på dets ulykkes dag. Ræk ikke hånden ud efter dets rigdom på dets ulykkes dag.

      Stil dig ikke ved korsvejene for at udrydde dets flygtninge, udlevér ikke de undslupne på nødens dag!

      Herrens dag er nær, den kommer over alle folkene. Som du har gjort,skal der gøres mod dig,

      din gerning skal ramme dig selv. (at Gud mener det alvorligt det Han siger her har jeg forsøgt at demonstrere i en artikel du kan se ved at klikke her)

Og så er der et princip, som moderne humanister jo helt sikkert vil få galt i halsen. Det er beskrevet i 2. Mos. 34,7: Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.«  Understregningen er min.

Ikke bare Syrien, men alle de muslimsk dominerede lande har konstant gjort deres yderste for at forpeste vor tids Israels tilværelse, og man har taget palæstinenserne, (som man sagtens kunne have hjulpet) som gidsler i et politisk spil for at vende verdenssamfundet imod Israel (Palæstinensernes arabiske brødre kunne sagtens have hjulpet dem både med et sted at bo, og med hjælp til livets ophold).

  Hvis den vestlige verden, som siger om sig selv at man bygger på kristne værdier, virkelig ville hjælpe syrerne, så skulle man række dem evangeliet, og opfordre dem til at vende om til Gud. Jeg er selvfølgelig fuldt ud klar over at så frafalden den vestlige verden er, så er det en fuldstændig utopisk tanke, men jeg er bange for at løbet er kørt for Syrien, fordi de i den grad har sat sig op imod Gud¹. Hvis de fremturer i deres Gudsoprør, så kunne hele verden gå sammen om at yde nødhjælp, og det ville ikke hjælpe Syrerne en døjt. Se bare hvordan det gik jøderne da de negligerede advarslen i 5. Mos. 18,18-19: Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.

Jøderne accepterede ikke denne profet (Jesus), som Messias, men korsfæstede Ham, og i årene siden er de blevet ramt af den forbandelse Gud truede med i 5. Mos. 28 (holocaust, inkvisition, progromer m.m.).

  Når Gud ikke skånede sine egne i deres ulydighed, så vil Han heller ikke skåne sine fjender! (Syrerne for eksempel).

  Jamen siger du: Der er også kristne i Syrien, som lider. Ja, det er der, men de lider for Jesu navns skyld, som kristne altid har gjort. Det er ikke Guds vrede de rammes af, men Satans vrede!

Opfordrer jeg med disse ord til at vi skal være ligegyldige over for de syriske flygtninges lidelser? Nej så afgjort ikke, men jeg tror at det er på tide at vi får et realistisk syn på situationen: Gud ser dem ikke, som uskyldige ofre! Hans vrede rammer dem på grund af deres eller deres forfædres mishandling af jøderne. På trods af det, så elsker Gud dem så højt at Jesus ofrede sig selv på korset for at kunne tilbyde dem evigt liv i Hans kommende fredsrige, som vil blive regeret af Jesus selv (fredsfyrsten), hvis altså de vil omvende sig fra deres synder, men det er jo rigtigt, som der står skrevet i Rom. 10,14: Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?

Hvis du er en af dem, der brænder for at hjælpe de syriske flygtninge, kom så af sted ud og gør dem til Jesu disciple idet du lærer dem at holde alt det Han har lært os.  Du behøver ikke engang at risikere liv og lemmer ved at tage til Syrien og forkynde, for der er masser af syrere her i landet i dag, som gerne vil have fællesskab med etniske danskere. Dem kan du forkynde for.

Der er rigtig mange Iranere, som er blevet Jesu efterfølgere, som er rejst tilbage til Iran, hvor man har hængt 98 % af landets evangeliske præster. De tager tilbage med livet, som indsats for at fortælle familie og venner om Jesus. Man vurderer at omkring 4 millioner iranere har overgivet sig til Jesus siden Shaen blev afsat og erstattet af det muslimske præstestyre. Det kan ikke udelukkes at noget lignende kunne ske med syrere, der kommer til tro på Jesus .

1  Sikkert er det i hvert fald at Esajas for 2500 år siden skrev i Es. Kapitel 17: ”Et profetudsagn om Damaskus.

    Damaskus skal udslettes som by og blive en ruinhob. Aro'ers byer bliver forladt; de skal tilhøre fårehjorde,

    som lejrer sig og ikke bliver jaget bort”.

    Aroer er et gammeltestamentligt udtryk for det område vi i dag kalder Syrien