PAULUS TALER OM 2 ADAM'ER

DEN FØRSTE ADAM 

og

DEN SIDSTE ADAM.

HVORFOR GØR HAN DET?

Jo, der er en distinkt forskel på de to, som det er meget vigtig at få fat på for at forstå Guds frelsesplan. Det vil jeg uddybe lidt i det følgende:

Den første Adam:

I Rom. 5,12 læser vi: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede ¹.

Og i 1 Kor 15,22: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.

Det er altså sådan at alle, der er i slægt med den første Adam, og har nået en alder, hvor de kan tage personlig stilling til Guds lov, er befængt med synd, og i virkeligheden ER døde/uretfærdige Rom. 3,10: som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. og Johs. 3,18: Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. (fremhævningen er min)

Jeg skrevnoget, som mange katolikker og lutheranere med garanti vil få galt i halsen: " Og har nået en alder, hvor de kan tage personlig stilling til Guds lov" De vil sige at selv spædbørn er syndere på grund af arvesynden, men jeg siger så:

læs Matt. 19, 13-19:Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem,  men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.«   Og han lagde hænderne på dem og gik derfra. 

Jesus sagde ikke at himmeriget var deres under forudsætning af at de blev døbt. Nej, Han sagde kort og godt at himmeriget var deres! Alligevel siger Paulus at der er ingen retfærdig, alle har mistet herligheden fra Gud. Modsiger Bibelen sig selv?

Nej Jesus taler til børn, der er så små at de ikke kan stilles til ansvar for deres handlinger af en retfærdig dommer, Paulus taler til bevidste mennesker, der kan gøres ansvarlige for deres handlinger og beslutninger. Hebræerbrevet fortæller os faktisk at der findes uvidenhedssynder, og Paulus siger således i Ap. ger. 17,30-31:Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig,  for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.«

Før Jesus døde og opstod bar Gud over med folks uvidenhed, men efter Jesus kræver Gud omvendelse ( tro på, og efterfølgelse af Jesus). Kan et umælende barn lytte til forkyndelsen af evangeliet, og tage den beslutning at omvende sig? Barnet når en alder hvor det kan, men indtil da gælder det at himmeriget tilhører dette barn, men barnet mister himmeriget, hvis ikke det, når det når en alder, hvor det evner at tage stilling,  beslutter uforbeholdent at tro Jesus, akkurat, som den uskyldige første Adam døde da han valgte at følge Satans råd i stedet for at følge Guds anvisning.

Gud regner altid et menneskes slægt efter den sæd vedkommende er kommet af. I mosaisk (bibelsk) jødedom regnes man kun for at være jøde, hvis ens far er jøde.  Det er ikke tilstrækkelig at have en jødisk mor.

Sådan er det ikke i den nutidige talmudiske jødedom [hvor en jøde regnes, som jøde efter sin mor (for man ved altid hvem moderen er, hvor det ofte kan være usikkert hvem, der er far)], men i bibelsk jødedom regnes afkom kun efter den mandlige part. Gud sagde så noget pussigt til slangen ved syndefaldet: ”Jeg vil sætte fjendskab mellem din sæd og kvindens sæd” (den danske oversættelse bruger ordet afkom i stedet for sæd, men det er en fejloversættelse!) Vi ved jo alle at kvinder ikke producerer sæd, men den kvinde Gud her hentyder til er Israel, hvilket fremgår af Åb. Kap. 12

Den sidste Adam:

I 1. Kor. 15,45-49 læser vi:   Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige.   Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.   Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.

Den sidste Adam er Jesus, og vi ved at Han måtte være absolut retfærdig (syndfri) for at kunne være et fuldgyldigt offer for synd. Derfor: Hvis Jesus alene havde været i en kødelig efterkommer af Adam, så ville Han ikke have været syndfri, og kunne ikke frelse nogen,  Derfor måtte Gud føde Ham åndeligt, ² og gjorde det altså ved Helligånden i Marias ³ moderliv, Gud formåede på den måde at blive far til et syndfrit menneske, som på én gang var fuldt menneske og fuldt Gud. som kunne være et billede på, hvad det vil sige at være en kristen, og desuden blive det fejlfrie offerlam, som ville være i stand til at betale for vores synd, og give os sin retfærdighed. Det helt utrolige er at Jesus formåede ikke at leve syndfrit alene fordi Han var Gud, men Han gjorde det helt på de samme betingelser, som vi lever under⁸. frelse kræver at det gamle menneske dør, og et nyt fødessom Jesus døde og opstod ⁴, det sker ved tro ⁵ på at Jesus er Kristus ⁶ (Messias). Jesus blev på den måde førstegrøden af alle dem, der fødes af Gud 1. Kor. 15,23 og vi kan se i moseloven at i Israel skulle alle førstefødte og al førstegrøde helliges Gud – ikke fordi nutidige prædikanter skulle have et argument for at presse penge ud af folk ved indsamlinger til deres eget projekt (for eksempel en større og flottere kirkebygning, eller mere socialt arbejde, hvis anerkendelse prædikanten nyder godt af), men fordi det rent billedlig talt taler om Jesus. Vi kan altså se at den eneste vej til frelse er at blive født af Gud ved tro på at Jesus er Kristus, altså den udgave af Jesus, som Bibelen forkynder, og ikke alle mulige afarter af Jesus, som forskellige vranglærere forkynder, og frelsen består heller ikke i at skifte indstilling ⁷ , som ”bibelen på hverdagsdansk” fra forlaget Scandinavia siger. hvorved Forlaget Scandinavia lægger sig på linje med Rick Warren og Bill Hybels og vranglærere som dem.

1 Ved syndefaldet mistede alle Adams efterfølgere/slægtninge den frie vilje til at vælge (der er ingen, der søger Gud – ikke én læser vi i Rom. 3, 11-12) men, så vidt jeg kan se, så giver Gud et kort øjeblik det menneske Han kalder på den frie vilje tilbage, så vedkommende har mulighed for at sige ja eller nej til Guds kald.

2  Gud har altså personligt skabt 2 mennesker direkte i verdens historie: Den første Adam (”Evas Adam”) og den sidste Adam ( Jesus)

3  Hebr. 10,5 siger: Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig;

4  Det er vigtigt lige at få med at det faldne menneske må dø (åndeligt) før det kan fødes på ny (syndens løn er død, og det gamle syndige menneske må dø for at Gud kan forblive en retfærdig dommer) derfor står der i Rom. 6,5: For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.

Ved tro dør vi altså en død, der ligner Hans!

5  En personlig tro! (ikke bare optagelse i et religiøst system ved en religiøs handling, som for eksempel barnedåb) Nogle vil så sige at troen er en gave, og at ingen vælger Gud. Det er der det rigtige i at Gud må selv kalde et menneske, men når Han kalder et menneske giver han (som jeg forstår det) vedkommende evnen til at vælge tilbage, så en frelsende tro er altid en personlig tro (et hjertets overgivelse til Gud)

6  I 1. John 5,1 ser vi at man bliver født af Gud , når man kommer til tro på at Jesus er Kristus [Kristus er græsk for Messias (den salvede)]. Hermed påpeges det at det ikke er tilstrækkelig at tro på en selvvalgt udgave af Jesus, men det skal vare den Jesus, som Guds ord i sin helhed beskriver, som Messias. Messias ER Guds ord (Bibelen), , og derfor får man en afart af Jesus ved at fejlfortolke Bibelen). En afart af Kristus er lige fuldt en afgud, som for eksempel Allah, og kan ikke frelse nogen.

7  Når oversættelsen bruger udtrykket ”at skifte indstilling” forveksler man årsag og virkning, for det er da klart at det menneske, der bliver født på ny skifter indstilling til en lang række ting, og begynder at leve et helt anderledes liv end før den nye fødsel, men når man siger at frelse består i at skifte indstilling, så forkynder man gerningsfrelse, altså at man kan frelse sig selv, ved at tage en ny indstilling.

8  Fil. 2,6-8: han, som havde Guds skikkelse,regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det,tog en tjeners skikkelse        på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, Jesus gav afkald på sin        guddomsstatus medens Han levede iblandt os, så Hans stedfortrædende død på den måde kunne være fuldgyldigt.