DEN JØDISKE DIASPORA

DEN JØDISKE DIASPORA

Den romerske kejser Hadrian agtede at udslette ethvert minde om at der nogensinde havde været et jødisk land, og overfaldt så Israel i år 134 efter vor tidsregning. Han jævnede 5000 byer med jorden. Heriblandt praktisk taget også Jerusalem, og resultatet blev den jødiske diaspora (de blev spredt for alle vinde ud over hele jorden), og for at fjerne mindet om Israel omdøbte han landet til Syria Palæstina. Der siges således i Salme 83,5:De siger: Lad os udslette dem som folk, så Israels navn ikke nævnes mere.
På græsk betyder Palæstina ”filistrenes hjemland”, men filistrene besad aldrig mere end  et udsnit af det vi i dag kalder Gazastriben og det gik som Gud havde advaret i 5. Mos. 30,15-20:
 Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken.  Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.  Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan.  Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.

 

Der er så også det Gud siger til Moses i 5. Mos. 18,18-19: Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.

Selv talmudiske jøder er enige om at den profet Gud her taler om er Messias. Talmudiske jøder tror ikke at Jesus er Messias, men de tror altså at den omtalte profet er Messias, så Gud advarer altså om at dem, der ikke tror Messias’ ord vil Han kræve til regnskab

 

 

 

Gud advarede tydeligt nok til at det ikke burde kunne misforstås, for yderligere siges der i 5. Mos. 28, 58-68: Hvis du ikke omhyggeligt følger alle denne lovs ord, som står skrevet i denne bog, og frygter det herlige og frygtindgydende navn Jahve, din Gud, så vil Herren ramme dig og din slægt med usædvanlig hårde slag, med kraftige og vedvarende plager og med svære og vedvarende sygdomme.  Alle Egyptens sygdomme, som du gruer for, vil han påføre dig, og de skal klæbe til dig; også enhver anden sygdom og plage, som ikke er nævnt i denne lovbog, skal Herren bringe over dig, til du er tilintetgjort. Hvor I før var talrige som himlens stjerner, skal der kun være nogle få tilbage, fordi du ikke adlød Herren din Gud. Som Herren før glædede sig over jer og ville jer det godt og gjorde jer talrige, sådan skal Herren nu glæde sig over at udrydde jer og tilintetgøre jer, og I vil blive rykket op af den jord, som du skal ind og tage i besiddelse.  Herren skal sprede jer blandt alle folkene over hele jorden, og dér skal du dyrke andre guder, som hverken du eller dine fædre har kendt, guder af træ og sten.  Hos de folk skal du ikke få ro, og din fod skal ikke finde hvile. Herren skal give dig et uroligt hjerte, udslukte øjne og et ængsteligt sind.  Dit liv skal hænge i en tråd; du skal være bange nat og dag og ikke være sikker på dit liv.  Om morgenen siger du: »Gid det var aften,« og om aftenen: »Gid det var morgen;« så stor er den rædsel, der fylder dit hjerte, over det, dine øjne får at se. Herren skal føre dig tilbage til Egypten på skibe ad den vej, jeg lovede, du aldrig skulle se igen, og dér skal I udbyde jer selv som trælle og trælkvinder til jeres fjender, men ingen vil købe jer.

Det er en kendsgerning at jøderne alle steder og til alle tider har været hadet og forfulgt. Nazitysklands forsøg på at udrydde dem totalt var bare ”kronen på værket”. Da Hitler ved et internationalt møde kort før 2. verdenskrig mellem en lang række af verdens regeringsledere meddelte at han agtede at udrydde alle de jøder han kunne få fingre i blev han mødt med bestyrtelse. Han tilbød så disse regeringsledere følgende: Jeg vil bygge luksuslinere og sende jøderne til jer, dem i ikke tager imod vil jeg udrydde. Der var ingen, der ville modtage jøder i deres egne lande, selv om de på den måde kunne redde menneskeliv!

 

Gud lovede dog også at Han ville samle dem tilbage til landet.

Det kan vi læse i 5. Mos. 30,4-5: da vil Herren din Gud vende din skæbne og forbarme sig over dig; og Herren din Gud vil igen samle dig fra alle de folk, som han har spredt dig til.  Om så dine fordrevne befinder sig ved himlens yderste grænse, vil Herren din Gud samle dig og hente dig hjem derfra. Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som dine fædre fik i eje, og det skal du tage i besiddelse; han vil gøre dig lykkeligere og talrigere end dine fædre.

 

Efter første verdenskrig, besluttede League of nations (forløberen til FN) at give England mandat over et vist område i Mellemøsten og bad dem udpege et område, hvor forfulgte jøder kunne immigrere til for at finde et fristed, hvor de ikke blev forfulgt bare fordi de var jøder. Her var situationen så at familien Saud havde hjulpet Englænderne i kampen imod osmannerne, og som tak for det oprettede englænderneså en stat, som blev kaldt Jordan, som man gav til et medlem af Soud familien. Dem, der i dag kalder sig palæstinensere er efterkommere efter folk, der indtil seksdagskrigen i 1967 anså sig selv for at være jordanere, og derfor var det jo meget naturligt at de over arabisk radio blev opfordret til at flygte ind i Jordan, da Israels arabiske nabolande under ”ledelse” af den ægyptiske præsident Abdel Nasser angreb Israel.

Israel vandt imod alle odds krigen, og kom derved til at herske over hele Jerusalem og det, der i dag mest omtales, som den besatte vestbred. Man kan dog rettelig spørge: Israel blev angrebet af en koalision af arabiske stater, med henblik på at kaste dem i havet, som man udtrykte det.

   Når nu Israel modstod dette overfald, og gjorde landet sikrere imod fremtidige overfald, som for eksempel overfaldet i 1972 ved at indlemme Vestbredden i Israel, hvorfor skulle de så give det tilbage til dem, der har svoret at udrydde dem?

 

Og yderligere: Når alle er enige om at amerikanske efterkommere efter indvandrere har ret til at blive boende nu da de har opbygget et land med fuldt udbygget infrastruktur og alt hvad der hører til et moderne samfund, hvorfor skulle de jøder, som det internationale samfund (inklusive visse arabiske ledere) opfordrede til at flytte til det land vi i dag kender, som Israel, og som forvandlede en gold ørken med store områder af malaria inficeret sump til en edens have med industrier og universiteter, der ligger helt i front på verdensplan, hvorfor skulle disse jøder opgive retten til at forsvare nationen og dens grænser, og i det hele taget retten til at styre landet suverænt?

Nu lidt om brugen af ordet Palæstina:

Ordet Palæstina er stort set ikke blevet brugt af nogen siden kejser Hadrian i det andet århundrede.

Det var Englænderne der lod ordet komme til ”ære” derved at de kaldte hele området, der nu udgør Israel og Jordan for Palæstina. Senere gik de over til at benævne det nuværende Israel Palæstina. På billedet herunder udgør det mørkeblå område det, som England besluttede at kalde Jordan med Emir Abdullah, som regent. Det lyseblå område imellem Jordan og middelhavet blev givet til jøderne, og englænderne kaldte det så Palæstina (ikke Israel).


Jeg synes det bør bemærkes at den arabiske historiker Philip Hitti  sagde:

”historisk set findes der ikke et Palæstina – absolut ikke”


og at chefen for PLOs militære operationer Zahir Muhsein i et interview med det tyske blad Trouw forklarede :

Vi er alle en del af et folk, den arabiske nation. Kun af politiske årsager underskriver vi omhyggeligt vores palæstinensiske identitet fordi det er af national interesse for araberne at hævde eksistensen af palæstinensere, som en modvægt imod zionisme.  


Jeg har mere jeg gerne vil vise, det kan du komme til ved at klikke her.


Philip Hitti

Zahir Muhsein