FALSK TILBEDELSE

FALSK TILBEDELSE


Det hebræiske udtryk avoda zarah bruges til at beskrive 2 ting:



 


1 afgudsdyrkelse

    det vil sige at tilbede andet eller andre guder end Gud 


 


2 tilbedelse af Bibelens Gud på en forkert måde

      så det at tilbede Gud på en forkert (ubibelsk) måde ser Gud altså på, som var det afgudsdyrkelse

      Det er selvfølgelig fordi det nemt kan udvikle sig til en form for afgudsdyrkelse


 


der findes flere måder at tilbede Gud forkert på. Jeg vil her nævne 2 områder, som jeg umiddelbart anser for farlige for åndelig sundhed:


 


for det første: musik.


 


og for det andet: religiøsitet og tilbedelse af eller ved/via døde ting.


 



om musik:

musik er ikke automatisk forkert, musik kan sagtens være godt og have Guds billigelse, men der ligger en stærk åndsmagt deri, som gør at den ikke bare er et uskyldigt legetøj.  Mange er da også så optagede af musik at selve musikken bliver deres afgud,


men derudover er der 3 ting ved musik:


 


a noget musik er så sensuel at det bliver sensualiteten, der får overtaget, og

     bliver en afgud, Og mange ender med at forveksle sensualitet med tilbedelse,så de tror at den følelse af

     sensualitet musikken fylder deres krop med er ægte tilbedelse, hvor det faktisk ikke er andet end den

     kropslige oplevelse/nydelse.

       Det er noget mange oplever til rock og jazz koncerter. Denne kropslige sensualitet ser man ofte fører mennesker

     ud i umoralske handlinger, som for eksempel utroskab og ægteskabsbrud.


 


b musik kan også bruges til at fremelske det mystiske (for eksempel

     gregoriansk korsang og Taizé musik) og mystik er (som nævnt andetsteds

     her på hjemmesiden) et centralt element i al afgudsdyrkelse


 


c musikerne kan let gå hen og blive idoler, som bliver en slags afguder


     for tilhørerne, og de selv bliver så optagede af deres egen popularitet, at


     den overtager den plads Gud skulle have haft.


 



  om religiøsitet og tilbedelse af eller ved/via døde ting:

her vil jeg begynde med at citere 5. Mos. 15-16: Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden.   Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde,


 


Når Gud her siger ”tag jer i agt” så er det fordi Han ved at der ligger en fare (en ”snublesten”) i det at tilbede Ham via døde ting1. Et godt eksempel er den katolske kirke, der jo har helligkilder og Mariatempler alle mulige steder. Og alle disse steder sælger de helligt vand og statuetter af helgener og ikoner . Altsammen ting,som katolikker beder til, og sætter deres håb til.


   Disse ting begyndte på en helt uskyldig måde (med gode hensigter), helt tilbage blandt de første kirker, men udviklede sig relativt hurtigt til ren og skær afgudsdyrkelse, så når emerging church bevægelsen og andre i dag forsøger at indsnige den slags (for eksempel noget så tilsyneladende uskyldigt, som det at tænde lys), er der al mulig grund til at råbe vagt i gevær. 


Lutheranere bruger ikke ikoner og statuer på samme måde, som katolikker gør, men de har så noget andet:


  Luther var jo katolsk munk i den augustinske orden, så det er måske forklaringen på at han (selv om han fik øje på evangeliet), aldrig fuldkomment løsrev sig fra Augustins lære om at frelsen alene findes i kirken (via sakramenter administreret af præster) I dag møder man mange lutheranere, som har en kristendom, som er en underlig hybrid af ”frelse ved tro alene” og frelse ved dyrkelse af sakramenter (dåb og nadver).


  Så vidt jeg kan se er sakramenter lige så døde i sig selv, som statuer af sten, og de har den samme evne til at bortlede menneskers opmærksomhed fra hovedsagen, som er at have et personligt direkte gudsforhold. Man kan sagtens blive stærkt bevæget og opleve stor inderlighed under en altergang eller ved en barnedåb, men Gud ser ikke på hvor bevægede og inderlige vi er. Han er alene optaget af om vi tilbeder Ham i ånd og sandhed. Erstatter vi dette med religiøse handlinger (mere eller mindre) vil vi en dag høre disse forfærdelige ord: ” jeg har aldrig kendt jer, vig bort fra mig i, som øver uret ”.


 


1.  Gud nøjedes ikke med at sige "tag jer i agt" (for at lave statuer og lignende). Han forbød det klart og tydeligt i det andet af de de ti bud!

     dette forbud slettede først katolikkerne og  de ortodokse og så senere også Luther fra de ti bud (de slettede bud nr. 2 og delte så

     bud nr. 10 i to bud [ved at dele bud nr. 10  op i to opnåede de at få 10 bud selv om de slettede et (altså ren og skær vildledning)]

     (det fremgår af  deres katekismer). De har altså alle gjort det Åb. kap. 22 klart meddeler fører til fortabelse (de har trukket noget fra i

     Guds ord).