EGNE ARTIKLER
FØRSTE SAMLING
Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
LIGE ET ORD OM EGNE ARTIKLER:
Den indlagte tekst i billedet herover har jeg valgt fordi jeg ønsker at buddet om at elske og ære Gud skal være overordnet over alt, der skrives på denne hjemmeside. Enhver, de kender sin Bibel ved at Jesus så fortsætter med ordene ”Men der er et andet (bud), som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne”. Men hvordan giver kristen næstekærlighed sig så ud?
Du kan se mit svar ved at klikke her.
Selv om moriel.dk egentlig blev grundlagt for kun at publicere andres undervisning er det gået sådan at jeg løbende har følt mig inspireret til at skrive artikler selv, og tilføje dem til siden. Det voksede og voksede, og antallet af undersider kom op på over 200, som jeg fordelte på siderne med internetadresserne ovm1.dk, ovm2.dk, ovm3.dk og ovm4.dk, og kaldte dem "egne artikler første samling”, "egne artikler anden samling”, ”egne artikler tredje samling”, og "egne artikler fjerde samling”, af økonomiske årsager måtte jeg dog overveje at bortspare ovm3.dk (egne artikler tredje samling), og gik så i gang med at samle artiklerne, der lå i ovm3.dk i et menupunkt i ovm1.dk kaldt ”tidligere 3. samling", Da jeg havde fået flyttet nogle af artiklerne lykkedes det mig dog at finde penge til at opretholde ovm3.dk så jeg stoppede med flytteprocessen. De artikler jeg inden da nåede at flytte kan findes i en nedfaldsmenu, der fremkommer, når man holder musen hen over menupunktet "tidligere 3. samling”. I forbindelse med flytningen gik jeg disse artikler ”lidt efter i sømmene”. så det blev en lidt tidkrævende omgang, som jeg tror og håber var indsatsen værd.
fortsættelse af
LANDET ISRAEL- HVAD OMFATTER DET?
Lad os prøve at kigge på det i folkeretsligt perspektiv:
Tag for eksempel Nordamerika:
Landområdet var oprindelig beboet af en række nordamerikanske indianerstammer, der konstant kæmpede indbyrdes om overherredømmet over forskellige delområder, men deres livsstil krævede et kæmpe landområde for at bare en person kunne opretholde tilværelsen. Der er forskellige estimater af hvor mange indianere der levede i Nordamerika før Europæerne påbegyndte migrationen til Amerika. Disse estimater svinger fra 1 million til 18 millioner, men der blev jo aldrig foretaget folketællinger den gang, så det er bare kvalificerede gæt. I dag lever der 320 millioner som hovedsageligt er efterkommerne af de oprindelige indbyggere og indvandrere.
Efter at den spanske conquistador Juan Ponce de León gik i land i det nuværende Florida omkring år 1500 begyndte indvandringen i1620. Mest kendt i den forbindelse er vel skibet Mayflower, der egentlig ikke var en del af den senere engelske kolonisering af området. Mayflower var på en måde resultatet af William Tyndales oversættelse til engelsk af Det Nye Testamente, trykningen og udgivelsen af den oversættelse i England, Han blev idømt dødsstraf på grund af sit arbejde, men hans indsats var ikke forgæves, for det at Evangeliet blev tilgængeligt på engelsk førte til at der opstod det der ofte bliver benævnt ”the non-conformatists” som var mennesker, der valgte først og fremmest at holde sig til Guds ord, hvilket naturligvis bragte dem i konflikt med den officielle kirke . De kom til at blive kaldt puritanere, men de kaldte dog sig selv for ”the aints” (de hellige).
De så Amerika, som et sted med uendeligt meget ubeboet land, og derfor en mulighed for at finde et fristed til at leve det kristne liv i absolut efterfølgelse af Kristus fri for magtbegærlige politikere, der ikke tøvede med at bruge navnet Jesus til at tilrane sig selv magt over andre mennesker.
Nogle af disse såkaldte puritanere gik sammen om at skaffe sig 2 små sejlskibe (Speedwell og Mayflower), som sejlede fra Plymouth i England i 1620 med retning imod Amerika.
Det skal dog lige indskydes at først måtte de flygte til Holland, hvor de fik opholdstilladelse, og nød trosfrihed i en periode inden de anskaffede sig skibene.
Skibene løb hurtigt ind i så kraftig en storm at det tvang Speedwell til at vende tilbage til England, men først efter at alle skibets passagerer under store vanskeligheder med livet som indsats havde bevæget sig over i Mayflower, som efter 9 ugers sejlads ankom til New England, hvor de 102 personer der klarede rejsen grundlagde en stat, der blev folkerig og velstående. Jeg tror godt man kan sige at disse mennesker mødte de indianere de mødte med et oprigtigt ønske om at forkynde den sande Jesus for dem, men det har jo været deres første møde med vaskeægte hedenskab, og måske har de ikke håndteret situationen helt optimalt. Indianerne viste sig at være svære at nå med evangeliet.
Det er ikke så mange år siden at jeg i Nevada selv havde en samtale med en indiansk kunstner.
Han gik i spidsen for at genoplive den gamle indianske tilbedelse af moder jord, ånder i træer og dyr osv.
Ordene i Rom. 1,19-20: Det man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. gælder for indianerne, som det gælder for ethvert menneske i hele verden, men de var overordentlig svære at nå med evangeliet.
Der var så sket det forfærdelige i England i årene 1594 til 1597 at teologen Richard Hooker udgav sit værk Of the Lawes of Ecclesiastical Politie, som indtil idag er grundlaget for the anglican church,
eller det vi kender, som Church of England.
I dette værk blev det slået fast at overhovedet over Church of England er den til enhver tid siddende royale engelske regent, og at den regent har den samme magt over kirkens medlemmer, som den romersk katolske pave har over medlemmer af den romersk katolske kirke. Den engelske regent ansås altså for at have nøglen til himlen med magt til at låse folk ude eller lukke dem ind. Og det blev desuden fastslået at ethvert menneske, som boede i områder, som England herskede over automatisk var medlemmer af Church of England, og derfor åndeligt set var underlagt den engelske konge eller dronning. Derefter blev det stort set sådan med engelske missionærer at de tog ud og missionerede for at underlægge folk under den engelske regent, måske nok i den tro at det var vejen til at frelse mennesker fra fortabelse (hvem ved hvordan den enkelte missionær tænkte).
De, der tog til Amerika med Mayflower tog dog ikke derover med den tankegang. Hjemme i England hørte de selv til dem, der var forfulgt af denne falske kirke.
Nå i hvert fald fortsatte strømmen af migranter fra Europa til Amerika, men selv om flertallet af migranterne først og fremmest var motiverede af håbet om et bedre liv rent økonomisk, så var mange af dem folk der flygtede for at komme til et sted, hvor de kunne praktisere for eksempel troens dåb uden af blive forfulgt af katolske eller protestantiske regeringer. Det er klart at de indrettede sig i det nye land med landbrug og byer, som man havde været vant til i Europa, men den måde at bruge land på kolliderede med indianernes måde at bruge land på, og indianerne slog tilbage med de midler de havde været vant til at bruge i deres stammekrige. De midler oplevedes af indvandrerne som barbariske, og dæmoniske, og det udviklede sig til en regulær kamp om overlevelse, som immigranterne vandt, så efterkommerne af indianerne i dag udgør en forsvindende lille del af befolkningen.
Hvad så? Bør man forlange at alle andre end efterkommere af den oprindelige befolkning forlader området eller overlader magten (styret) til efterkommerne af den oprindelige befolkning? Det tror jeg faktisk ikke noget menneske ville foreslå. Alle erkender at verdenshistorien har været præget af kampe om herredømmet over forskellige territorier. Og man anerkender at dem, der vandt kampen og blev boende og opbyggede et stabilt fungerende samfund i et bestemt landområde, de er de lovformelige indbyggere der på stedet. Samtidig vil man ikke hævde at efterkommerne af de oprindelige befolkninger er uretmæssige besættere af de arealer de bebor (ingen vil vel kalde Grønlands eskimoer for besættere). Ved en folketælling i 1864 i Jerusalem viste det sig at der boede flere jøder end arabere i Jerusalem, og arkæologi og historie viser at der altid har boet jøder i det område vi i dag kalder Israelså efterkommerne af de jøder, der boede i Jerusalem i 1864 kan dårligt anses for at være besættere.
I 1906 bragte National Geographic en artikel af en engelsk ambassadør, som skrev at da han besøgte det hellige land var det mennesketomt på nær nogle få byer, og at befolkningstallet i Jerusalem var på 60.000 i alt. Heraf var 45.000 jøder, 5.000 var arabere, og 10.000 var kristne, så 75 % af Jeruselems befolkning var jøder, 17 % var kristne og 8 % var arabere.
du kan komme til fortsættelsen, af artiklen (den har jeg kaldt jødernes diaspora) ved at klikke her