LANDET ISRAEL- HVAD OMFATTER DET?

Vi kan læse i 1. Mos. 13, 14-18:Efter at Lot og Abram var gået hver til sit, sagde Herren til Abram: »Se ud over landet, derfra hvor du står, mod nord og syd, mod øst og vest.   Hele det land, du ser, vil jeg give dig og dine efterkommere for evigt.  Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv; hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles.  Drag nu omkring i landet, så langt og bredt det er, for jeg giver det til dig.«  Så teltede Abram og kom til Mamres Ege ved Hebron. Dér slog han sig ned og byggede et alter for Herren.

Abram stod på et punkt et sted imellem Betel og Aj da Gud gav ham det løfte.
Jeg har aldrig været i Israel, og har derfor ikke oplevet at stå på det sted. Om der findes bibelforskere, som med sikkerhed kan tegne et kort over hvilket landområde Abram kunne se, det ved jeg ikke, men jeg ved at vi kan læse således i Jeremias bog 18, 1-10: Det ord, som kom til Jeremias fra Herren:  Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre.  Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven.  Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det.

  Da kom Herrens ord til mig:  Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det.  Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det.  Snart lover jeg et folk eller et kongerige at bygge det op og plante det.  Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det.

Og yderligere ved jeg at Gud sagde følgende igennem Joel i Joel 4, 1-8: I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Dér vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig og kastede lod om mit folk. De solgte en dreng for en skøge, og de gav en pige for den vin, de drak.  Desuden: Hvad kommer I mig ved, Tyrus og Sidon og alle filistrenes distrikter? Vil I gengælde mig min gerning? Vil I gøre gengæld imod mig? Hurtigt vil jeg lade jeres gerninger ramme jer selv.  For I tog mit sølv og guld og bragte mine kostbare skatte til jeres templer.  Judæerne og Jerusalems indbyggere solgte I til jonerne for at få dem langt bort fra deres land.  Jeg lader dem bryde op fra det sted, I solgte dem til, og jeg lader jeres gerninger ramme jer selv.  Jeg vil sælge jeres sønner og døtre til judæerne, og de skal sælge dem til et fjernt folk, til sabæerne. Herren har talt.

Og så lige et bibelcitat mere: Es. 66, 8-14: Hvem har hørt mage, hvem har set dets lige? Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? Ja, Zion får veer og føder straks sine børn.  Skulle jeg åbne moderlivet uden at lade hende føde? siger Herren. Skulle jeg sætte fødslen i gang og hindre den igen? siger din Gud.  Glæd jer med Jerusalem, fryd jer med hende, alle I, der elsker hende; tag del i hendes glæde, alle I, der sørgede over hende.  Så skal I drikke og mættes og finde ro ved hendes bryst, I skal die og glæde jer ved hendes dejlige bryst.  For dette siger Herren: Jeg leder til hende en flod af velstand og folkenes rigdom  i en rivende strøm. Hendes børn skal bæres ved hoften og vugges på knæ.  Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem.  Når I ser det, skal jeres hjerte glæde sig og jeres krop skal trives som græs.

Det moderne Israel kom til verden på én dag (den 14. maj 1948).

Jeg vil slutte dette første afsnit med at konstatere at selv om det er uvist præcist hvor grænserne er om det landområde Gud kalder sit, så er der ingen tvivl om at der findes et ganske bestemt område med en hovedstad med navnet Jerusalem, og et ganske bestemt folk (jøderne), som Gud har helt konkrete planer med, og Gud spørger ikke FN eller jordens stormænd om hvor Han kan få tilladelse til at indrette dette land, og lade sit folk bosætte sig der. En ting er dog sikkert:
   Satan er en indsigtsfuld bibellæser, og han har hele tiden vidst at Jerusalem skulle blive stedet, hvor Gud ville knuse hans hoved, hvilket Gud forudsagde umiddelbart efter syndefaldet med ordene i 1. Mos. 3,15: Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen. 

Satan ved at Kvinden er et billede på Israel, og historien igennem har Han igen og igen søgt at udradere landet og byen i et forsøg på at hindre Guds planer i at gå i opfyldelse. Det lykkedes ham ikke, for Jesus kom og sejrede på korset lige uden for Jerusalems bymure, men så forudsagde Jesus så lige før korsfæstelsen i Matt. 23,39 at når Han kommer tilbage vil Jerusalem hilse Ham med et: ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!” dermed fik Satan endnu en grund til at udradere Jerusalem, for er der ikke et Jerusalem for Jesus at komme tilbage til og blive hilst velkommen af, så kan Jesu forudsigelse ikke gå i opfyldelse. Det vil i Satans tankegang betyde at Jesu endelige sejr bliver aflyst eller udsat. Derfor er forsøget på at udradere Israel, Jerusalem og jøderne fortsat også efter at Jesus vendte tilbage til himlen. Til den ende er 2 af Satans vigtigste redskaber jo Islam og FN.

Jeg vil skifte lidt spor nu, og fortsætte på en anden side, som du kommer til ved at holde musen hen over nærværende sides menupunkt og så i den fremkomne nedfaldsmenu vælge LANDET ISRAEL HVAD OMFATTER DET? FORTSÆTTELSE eller du kan vælge at klikke her.