EGNE ARTIKLER
FØRSTE SAMLING
LIGE ET ORD OM EGNE ARTIKLER:
Den indlagte tekst i billedet herover har jeg valgt fordi jeg ønsker at buddet om at elske og ære Gud skal være overordnet over alt, der skrives på denne hjemmeside. Enhver, de kender sin Bibel ved at Jesus så fortsætter med ordene ”Men der er et andet (bud), som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne”. Men hvordan giver kristen næstekærlighed sig så ud?
Du kan se mit svar ved at klikke her.
Selv om moriel.dk egentlig blev grundlagt for kun at publicere andres undervisning er det gået sådan at jeg løbende har følt mig inspireret til at skrive artikler selv, og tilføje dem til siden. Det voksede og voksede, og antallet af undersider kom op på over 200, som jeg fordelte på siderne med internetadresserne ovm1.dk, ovm2.dk, ovm3.dk og ovm4.dk, og kaldte dem "egne artikler første samling”, "egne artikler anden samling”, ”egne artikler tredje samling”, og "egne artikler fjerde samling”, af økonomiske årsager måtte jeg dog overveje at bortspare ovm3.dk (egne artikler tredje samling), og gik så i gang med at samle artiklerne, der lå i ovm3.dk i et menupunkt i ovm1.dk kaldt ”tidligere 3. samling", Da jeg havde fået flyttet nogle af artiklerne lykkedes det mig dog at finde penge til at opretholde ovm3.dk så jeg stoppede med flytteprocessen. De artikler jeg inden da nåede at flytte kan findes i en nedfaldsmenu, der fremkommer, når man holder musen hen over menupunktet "tidligere 3. samling”. I forbindelse med flytningen gik jeg disse artikler ”lidt efter i sømmene”. så det blev en lidt tidkrævende omgang, som jeg tror og håber var indsatsen værd.
HVORNÅR SKAL MAN DØBES?
Under teksten her har jeg indsat et PDF dokument, som forklarer lidt om mashals og nimshals.
Dåben er altså en mashal og ikke en magisk religiøs handling!
NB Jeg har tilføjet en underside (sitz im leben), som i menuen ligger, som en nedfaldsmenu til artiklen her. Du kan også gå direkte til den ved at klikke her
Allerede med de såkaldte kirkefædre begyndte der at dukke vranglære op. For eksempel er vore dages Jehovas vidner en slags genopvågning af Arius fra Alexanders lære om at Jesus er et skabt væsen (ikke født af Gud, og ikke guddommelig). Den lære kaldes arianisme. Og så har vi Alexander fra Hipo, som både Calvin og Luther er stærkt influeret af. Alexander hævdede at man kun kan blive frelst hvis man er medlem af kirken, altså det man kaldte den almindelige (katolske) kirke,
og så ændrede han ét ord i Jesu lignelse fra Matt. 13,24-29 om marken, hvor en fjende om natten såede ukrudt bandt den gode sæd. Jesus forklarede at den gode sæd er de mennesker, som god sæd (Guds ord) resulterer i, hvor ukrudt er de mennesker, som er resultatet af det (de løgne) Satan og hans medarbejdere sår.
Marken, som de 2 slags sæd er sået i siger Jesus er et billede på verden. Men Augustin ændrede det til at marken er kirken. Og så sagde Augustin (og senere Luther og Calvin ) desuden at jøder bliver frelst i og med omskærelsen, hvilket jo er direkte forkert, for vi læser i Rom. 2,25:Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret.
Intet menneske har nogensinde overholdt loven, så vi kan konstatere at ikke én eneste jøde er blevet frelst ved omskærelse. Omskærelse er et gammeltestamentligt billede på det, der skulle komme: At et menneske, der bliver omvendt og født på ny får kraft til at aflægge det kødelige. At sætte lighedstegn mellem dåb og omskærelse er så ubibelsk at det bedst kan beskrives, som uhæderligt, og så oven i købet at hævde at et spædbarn, der ikke fatter hvad der foregår bliver født på ny i dåben er endnu værre, så det kan ikke overraske at barnedåb er blevet brugt politisk, som et religiøst magtmiddel. Det blev det og bliver stadig af den katolske kirke, og også den danske folkekirke har brugt det, som et magtmiddel, det kan du læse om ved at klikke her, men ellers har vi jo eksemplet med de schweiziske reformatorer, hvor den reformerte teolog Ulrich Zwingli fik vedtaget en lov i Zürich om at forældre, der ikke ville lade deres børn døbe skulle henrettes ved drukning, og 150 mennesker blev derfor druknet.
Efter min studietid mistede jeg kontakten til Jørgen Skydstofte, der var den, der fik overtalt undervisningsminister Ritt Bjerregaard til at give tilladelse til oprettelse af kristent gymnasium i Ringsted, efter mange år mødte jeg ham igen ved et stævne i Fjellerup, og kom til at drøfte dåb med ham. Han udtalte i ramme alvor at forældre, som ikke lader deres børn døbe bør bindes en møllesten om halsen og så kastes i havets dyb (altså samme tankegang, som Zwinglis).
Til slut min konklusion:
Bibelen lærer os at dåb er noget, der følger efter personlig omvendelse. Sand dåb er altså det folk med et baptistisk dåbssyn kalder ”troens dåb”
Hvis du orker at læse yderligere argumentation herfor, så klik her.
Paulus skriver i Gal. 2,19: Jeg er korsfæstet med Kristus.
Hvem er korsfæstet med Kristus? Jo, det er den gamle natur (det gamle menneske). Det ser vi af Gal. 5,24: De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.
Og det er jo klart nok, for Gud arbejder ikke på den måde at Han ”reparerer” et syndigt menneske. Nej, Det gamle skal dø, så et nyt retfærdigt menneske kan fødes ved tro på at Jesus er Kristus (Messias) det ved vi fra 1. Joh. 5,1: Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud.
I Rom. 6,4-6 læser vi: Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden;
Og så læser vi i Kol. 2, 12: I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.
Dåben symboliserer altså både begravelse og opstandelse, og man begraver jo ikke folk levende. Først skal det gamle menneske dø med Kristus (ved troen, hvor det bliver korsfæstet sammen med Ham), så kan man begrave liget (døbe- dykke under). Ok. nu får i det med skeer:
At blive dykket under vandet symboliserer begravelse af den afdøde gamle natur.
At komme op af vandet symboliserer at et nyt menneske fødes. Som kristne går vi ikke ind for at begrave mennesker, der endnu ikke er døde. men det er jo egentlig det man gør i barnedåben, for barnet er jo ikke blevet ledt frem til syndserkendelse og omvendelse, og er derfor endnu ikke korsfæstet sammen med Kristus.
Ret dåb følger altså efter omvendelse! Ideen med at rækkefølgen er ligegyldig holder ikke rigtig stik. Jesus er førstegrøden (af alle dem, der fødes af Gud ( alle, der bliver Guds børn gennemgår i Jesus åndeligt set den samme død og opstandelse, som Jesus gennemgik legemligt), og Han blev først begravet efter sin død, derefter opstod Han. Ligeledes skal det gamle menneske åndeligt set først begraves efter sin død. Derefter kan et nyt menneske opstå.
Desuden:
Bibelens samlede budskab viser os at Guds undervisningsmetode er Midrash, som grundlæggende betyder at Gud bruger mashaler [Jesus bruger meget lignelser i sin undervisning, og en lignelse er faktisk en slags forlænget mashal). Dåben er en mashal, som forklarer/demonstrerer noget om hvad, der sker i den åndelige verden. Akkurat, som Jesus bruger ny fødsel, som et eksempel på en åndelig realitet (at blive født på ny rent åndeligt, altså at det gamle menneske må dø, og et nyt fødes.