DE 7 SENDEBREVE

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

DE 7 SENDEBREVE

 

 

Da apostlen Johannes var i fangenskab på Patmos gav Jesus ham en åbenbaring, der blev til den sidste bog i Bibelen (Johannes Åbenbaringen)

 

Den skulle sendes til 7 udvalgte menigheder i Lilleasien:

 

 

1 Menigheden i Efesos

Åb. 2,1-7: Skriv til englen for menigheden i Efesos: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.

 

 

2 Menigheden i Smyrna

Åb. 2,8-11:Dette siger den første og den sidste, han som var død og blev levende: Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.

 

 

 

3 Menigheden i Pergamon

Åb. 2,19-17: Og skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor. Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære. Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.

 

 

 

4 Menigheden i Thyratira

Åb. 2,18-29: Og skriv til englen for menigheden i Thyatira: Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm: Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, v23 og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger. Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære, og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer. Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, ligesom jeg har fået magt til det af min fader, og jeg vil give ham morgenstjernen. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

 

 

5 Menigheden i Sardes

 

Åb. 3,1-6: Og skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

 

6 Menigheden i Filadelfia

Åb. 3,7-13: Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia: Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

 

 

7 Menigheden i Laodikea

Åb. 3,14-22: Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

 

 

Der var et særligt budskab til hver menighed.

Det gennemgående mønster i disse budskaber er at de starter med at rose menigheden, for hvad der er ros værdigt, og derefter følger så kritik af det, der er at kritisere i menigheden. 2 af menighederne (Smyrna og Flidelfia) får ingen kritik, men der er kritik til alle de andre, hvilket jo viser at Jesus ikke har en pragmatisk holdning til hvad der foregår i menighederne, hvilket mange hævder at Han har.

 

 

Man kan spekulere over Hvorfor Jesus valgte at skrive til netop disse 7 menigheder.

 

 

Ét bud er, at dét, der karakteriserer disse menigheder er karakteristika, man kan finde i menigheder til enhver tid.

 

 

Et andet bud er at dét, der karakteriserer disse menigheder er karakteristika, man kan finde i menigheder op igennem kirkehistorien således at vi kan dele kirkehistorien op i perioder, der er kendetegnet ved disse karakteristika. Perioder, der dels ligger i forlængelse af hinanden, og dels overlapper hinanden lidt.

 

Jeg kan se rigtigheden i begge synspunkter, men hælder mest til den sidstnævnte opfattelse!

En væsentlig årsag hertil er at byernes navne betyder noget på græsk, som faktisk beskriverdet der karakteriserer menighederne, som vist herunder:

 

 

Efesus

(ikke varende)

 

 

Smyrna

(salvet til begravelse)

 

 

Perganon

(skilsmisse/åndelig utroskab)

 

 

Tyratira

(kontinuerligt offer)

 

 

Sardes

(sarx eller kødelig)

 

 

Filadelfia

(broderlig kærlighed)

 

 

Laodikea

(et sammensat græsk ord sammensat af ordene

lao (folks) og dikeamai (meninger)

altså folks/menneskers meninger eller menneskelig bedømmelse)

 

 

Jeg vil herefter forsøge at begrunde mit synspunkt (hold venligst ovenfor nævnte betydning af bynavnene i tankerne):

 

 

Efesus: (Kirken i det 1. århundrede) fik den kritik at de havde mistet den første kærlighed – Kirken blev overraskende hurtigt forledt til at lade andre kulturers synspunkter forme evangeliet til et anderledes evangelium, akkurat, som Paulus advarede imod i 2. Kor. 11,3-4: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. v4 I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede.

Allerede i det 1. århundrede kom det oprindelige budskab (funderet på hebræisk/gammeltestamentlig grund til at stå lidt uklart for mange, således at det kristne budskab blev forurenet af andre kulturers traditioner og tankegang.

 

 

Smyrna: (Kirken i det 2. og 3. århundrede) fik ingen kritik (En kirke, der er villig til at dø for evangeliets skyld kritiserer Gud ikke, Jesus sagde: den, der er villig til at miste sit liv for mit navns skyld skal finde det Matt. 16,25))

 

 

Perganon: (Kirken fra det 1. århundrede frem til tidlig middelalder). Jesus siger om Perganon at dér står Satans trone. ( alle kendte falske religioner kan spores tilbage til Babylon, og på et tidspunkt immigrerede 300 babylonske præster i samlet trop til Perganon, hvilket sikkert har haft stor indflydelse på stedet åndeligt set). Det var her hedenskaben først kom ind i kirken i form af rituel spisning af guden (En praksis vi kender fra Ægypternes rituelle spisning af solguden Ra i form af en oblat med et relief af solen på. Og Jesus siger da også til menigheden Åb. 2,14: Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt.

De fleste af de evangeliske kristne, der led martyrdøden i England + for øvrigt rigtigt mange i andre lande (for romerkirkens hånd) gjorde det fordi de nægtede at anerkende at brødet og vinen er Jesus, som spises rituelt.

 

 

Tyratira: (den katolske kirkes regeringstid. Den strækker sig fra da kejser Konstantin omkring år 300 gjorde kristendommen til statsreligion og overgav alle sine besiddelser til biskoppen i Rom, og frem til reformationen). et af de væsentligste bestanddele i katolsk teologi er eukaristiet (at ofre Jesus ved hver messe) dette kan jo så afgjort beskrives, som kontinuerligt offer (som navnet betyder), og Jesus udtrykker sin utilfredshed med at de finder sig i Jesabel, der kalder sig profetinde og lærer (et billede på den katolske Jomfru Maria?), som lærer Jesu tjenere at spise afgudsofferkød (. Jesus siger sådan: Åb 2,21 -24: Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin utugt. Se, jeg kaster hende på sygelejet og fører stor trængsel over dem, der begår ægteskabsbrud med hende, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger. Og hendes børn vil jeg slå ihjel med sot, og alle menighederne skal kende, at jeg er den, som ransager nyrer og hjerter; og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger.

I perioden 1346-1353 døde 40 % af befolkningen i Europa (som langt overvejende var katolsk) af sot (den sorte død)

 

 

Sardes: (tiden efter reformationen (du har ord for at være levende, men er dog død)) Jesus siger til menigheden i Sardes: Åb 3,1 - 3: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det, og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig.

Jeg vil fremhæve følgende: "jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det".

 

Reformatorerne fuldendte aldrig det de satte i gang (deres gerninger var ikke fyldestgørende), for væsentlige dele af kirkens vranglære blev ikke renset ud. Her tænker jeg særligt på 2 ting:

 

 

1 systemet med sakramenter blev videreført

 

 

2 den katolske kirkes sammenblanding af kirke og civil myndighed

fortsatte over i protestantiske nationale kirker/statskirker.

 

 

i dag står vi med en evangelisk kirke i vesten, som ser på sig selv, som levende,

men den ér faktisk død i sin kødelighed), og så siger Jesus også:

"Omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig" (når Jesus taler om at komme. Som en tyv om natten, så er det billedtale for Jesu genkomst (altså endetiden)), og at det sker om natten et billedtale for at det er i en trængselstid. "der kommer en nat, hvor ingen kan arbejde" sagde Jesus i Joh. 9,4.

 

 

Filadelfia: (det 18. århundrede og frem) en tid med megen selvopofrende missionsarbejde

 

 

Laodikea: (vor nutidige kirke (endetidskirken) (Laodikea= folks meninger)) vi lever i en tid (den postmoderne tid), hvor ingen (eller kun meget få) respekterer Jesu udsagn ”jeg er sandheden” (i bestemt form) for den herskende opfattelse er at der ikke findes en entydig objektiv sandhed, men at hvert menneske har sin egen "sandhed". Men der er et par andre vigtige ting:

 

1 Jesus sagde at på grund af deres lunkenhed ville Han udspy dem af sin mund. Udtrykket i grundteksten indikerer at de gav ham kvalme og derfor ville han udspy dem af sin mund.

 

2 Gud hader blandinger, og det ser vi for eksempel af at det var forbudt levitterne at klæde sig i tøj vævet af en blanding af uld og hør, og det var forbudt at tilså en mark med blandet sæd. Laodikea fik sit van to steder fra Uden for byen), nemlig henholdsvis fra varme kilder og kolde kilder, og det blev så ledt via kunstige kanaler ind til byen, hvor det varme og kolde vand blev ledt ind i en kanal og derved blandet og lunkent, hvilket symbolerer at man holdt sig til en blanding af Guds ord, og egne tanker hvilker er en livsholdning, som giver Gud kvalme.