OM DÅBEN

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

OM DÅBEN

Kan man blive frelst uden dåb?

 

Den nemmeste er vel at lade Jesus svare:

Jesu svar er et ligefremt og utvetydigt: JA, NATURLIGVIS!!

 

Du vil måske reagere med forundring og sige ”Det har Jesus aldrig sagt!”. Nej du har lidt ret, Jesus har aldrig udtalt sætningen ”du behøver ikke at blive døbt for at blive frelst”.

 

Alligevel har Han sagt det ret klart, for da Han blev korsfæstet korsfæstedes der to forbrydere sammen med Ham (en på hver side af Ham), og der udviklede der sig en samtale imellem de tre, som Lukas refererer således i Luk. 23,39-43: Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede Ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«

 

Derudover sagde Jesus i John 3,18: Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.

 

Den gode røver kom med Jesus i paradis uden dåb. Han blev altså frelst ved tro alene!!

 

Ud fra ovenfor citerede skriftsteder kan man konkludere at der ingen bibelsk begrundelse er for at døbe spædbørn, for har spædbørnene tro (som nogle hævder de har) så er de allerede frelste, Har de på den anden side ikke tro, så hjælper dåben dem intet,

 

Hvis man debatterer dåb med lutheranere oplever man en gennemgående tendens: De læser alt hvad Bibelen siger om dåb, som om det er sagt om både troens dåb og barnedåb.

Det gør de selv om barnedåb først blev indført længe efter at Det Nye Testamente var færdigskrevet (jeg tænker ikke på kanoniseringen, men hvornår bøgene blev skrevet). Det Nye Testamente fortæller ikke en eneste gang i klar tekst om dåb af børn. Vi har kun konkrete fortællinger om dåb af voksne mennesker, der bliver døbt efter at være kommet til tro, og vi må gå ud fra at altid når Det Nye Testamente taler om dåb, så tænkes der helt naturligt på troens dåb, for det var det der blev praktiseret på den tid.

 

 

for som Jesus sagde til Nikodemus i Joh 3,3 »Sandelig, sandelig 1 siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«

 

At det er ved tro man bliver født på ny (retfærdiggjort), kan ses af en lang række skriftsteder, som jeg citerer nogle af herunder, og så vil jeg lige pointere at alt hvad Gud siger er sandt, men derudover at når Gud siger noget én gang, så er det vigtigt, men når Gud siger noget to eller flere gange så er det endnu vigtigere, og når Gud oven i købet siger det i begge testamenter, så er det overordentlig vigtigt. og det siges mange gange (og er sagt i begge testamenter), som det kan ses af de skriftsteder, der er citeret herunder

 

At man bliver retfærdiggjort ved den nye fødsel er uddybet andetsteds her på hjemmesiden, og det kan ses ved at klikke her

 

 

1 Joh 5,1: Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud. Og enhver, som elsker den, der har født ham, elsker også den, der er født af ham;

 

 

Joh 1,12: Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret3 til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn;

 

 

1 Kor 1,21: For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.

 

 

Rom 3,25 - 26: Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.

 

 

Gall. 2,16: Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.

 

 

5. Mos. 15,6: Abram troede Herren, og Han regnede ham det til retfærdighed.

 

 

Det siges mange gange, og i begge testamenter at man bliver retfærdiggjort af tro. ingen steder står der at man bliver retfærdiggjort ved dåb.

 

 

 

Men er dåben så et pagtstegn,

som retfærdiggør den, der bliver døbt?

 

 

 

Både Luther og Calvin anså dåben for at være et pagtstegn på linje med omskærelsen. Calvin fylder efter min mening så lidt i det dansksprogede landskab, at jeg ikke vil bruge energi på ham her, men Luthers teologi fylder rigtig meget i Danmark på grund af Folkekirken, Indre Mission, og Luthersk Mission, så jeg vil her henvise til en afskrift af dele af hans forelæsninger i Wittenberg over 1. Mosebog. Det kan læses ved at klikke her

Luthers påstand om at jøder bliver frelst ved omskærelse "holder dog ikke vand" der er kun én vej til frelse for jøder 4. Det er den Jesus forklarede jøden Nikodemus: Genfødelse! Dåben symboliserer det, der sker når det gamle menneske ved troen på Jesus dør og et nyt menneske opstår, som du kan se forklaret ved at klikke her

 

 

1 Vi læser i Ap. Ger. 20, 29-30: Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden.

Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.

Den spådom gik så sandelig i opfyldelse, for kirkefædrene, der fremstod meget tidligt i kirkens historie,

tog det kristne budskab om at Jesus er Messias (altså opfyldelsen af loven og Det Gamle Testamentes budskab)

og forvandlede det til en ”kristen filosofi” inspireret af Platons tanker. Det oprindeligt jødisk/åndelige budskab blev altså til

en hedensk filosofi.

Et af resultaterne heraf blev indførelse af sakramenter, som man kalder nådemidler, altså religiøse ceremonier,

som hævdes at formidle nåde. Bibelsk set findes der dog kun ét nådemiddel: personlig tro på at Jesus er Messias.

 

 

2 På hebræisk er det således at hvis et ord gentages så er det en fremhævelse af det man vil sige, hvis man for eksempel siger

 

koldt koldt, så betyder det at det er meget koldt, eller regn regn betyder at det regner kraftigt (det er det man kalder en arianisme

 

eller hebræisme). Når Jesus altså siger sandelig sandelig, så siger Han: læg godt mærke til det jeg nu siger, for det er vigtigt.

 

 

 

 

3 Udtrykket, der bruges i grundteksten er egentlig ikke”ret til”,men det græske ord exousin, som betyder autoritet, så der står at den

 

der tror får autoritet til at blive Guds barn..

 

 

 

4 Det gælder for alle (jøder, som ikke-jøder) at frelsen opnås derved at man bliver født af Gud ved tro på at

Jesus er Kristus (Messias) 1. John. 5,1: Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud.

 

Lige et par slutbetragtninger

 

1 Jeg taler på ingen måde imod dåb generelt. Det jeg taler imod er barnedåb, for at frelsen er ved tro, og tro alene gentages igen og igen, og havde der fandtes en anden frelsesvej (for eksempel barnedåb), der var lige så gyldig, er jeg overbevist om at Bibelen ikke ville have været tavs om den, men tværtimod ville det have været undervist lige så utvetydigt og klart, som frelse ved tro, men barnedåben findes ikke i Bibelen overhovedet med mindre man tolker udsagnet ”hele hans hus blev døbt” derhen at et spædbarn blev døbt ved den lejlighed, hvilket jo ikke hermed siges utvetydigt . Det er så stor en antagelse at der skulle have været et spædbarn iblandt de døbte at det er fuldstændig uansvarligt at bygge læren om barnedåb på dette ( det svarer til at lægge noget til Guds ord, som Åb. Kapitel 22 siger at man går fortabt ved).

 

2 Der er en kendsgerning at Danmark er fyldt med folk, som er gudsfornægtere på trods af deres barnedåb. Hvis man fortæller folk at de er frelst ved barnedåb, hvilken begrundelse skal man så give dem for at kalde dem til omvendelse? Barnedåb kan egentlig bedst beskrives, som en slags vaccine imod omvendelse.