OM DÅBEN

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

OM DÅBEN

Kan man blive frelst uden dåb?


Den nemmeste er vel at lade Jesus svare:

Jesu svar er et ligefremt og utvetydigt: JA, NATURLIGVIS!!


Du vil måske reagere med forundring og sige ”Det har Jesus aldrig sagt!”. Nej du har lidt ret, Jesus har aldrig udtalt sætningen ”du behøver ikke at blive døbt for at blive frelst”.


Alligevel har Han sagt det ret klart, for da Han blev korsfæstet korsfæstedes der to forbrydere sammen med Ham (en på hver side af Ham), og der udviklede der sig en samtale imellem de tre, som Lukas refererer således i Luk. 23,39-43: Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede Ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«


Derudover sagde Jesus i John 3,18: Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.


Ud fra ovenfor citerede skriftsteder kan man konkludere at der ingen bibelsk begrundelse er for at døbe spædbørn, for har spædbørnene tro (som nogle hævder de har) så er de allerede frelste, Har de på den anden side ikke tro, så hjælper dåben dem intet,


 


Hvis man debatterer dåb med mennesker, der bygger deres frelsesvished på en lære, der har sin rod i reformationen, så oplever man en gennemgående tendens:


   De læser alt hvad Bibelen siger om dåb, som om det er sagt om både troens dåb og barnedåb. Og de ser helt bort fra at apostlenes breve er skrevet til menigheder, hvor flertallet i menigheden er forholdsvis nyomvendte, og det de havde gennemlevet, var at de havde ladet sig omvende, og derefter blev de døbt med troens dåb, akkurat, som det skete med de 3000, der blev føjet til menigheden efter Peters tale pinsedag. Det var på den baggrund de forstod apostlenes undervisning om dåb. Apostlene skrev det de skrev i forventning om at det blev opfattet således. Og det er sådan vi skal forstå det i dag. Det er forkert at læse barnedåb ind i det, for barnedåb er menneskebud, som blev indført, som et politisk redskab til at tvinge alle undersåtter ind i kirken, og dermed blive underlagt det herskende politiske system.  Det var et af resultaterne af at kejser Konstantin gjorde kristendom til statsreligion i Romerriget. Det gjorde han i et forsøg på at holde sammen på sit vaklende imperium.

Barnedåb er også blevet brugt politisk af reformatorerne. Zwingli fik i Zürich vedtaget en lov om at alle, der nægtede at lade deres børn døbe skulle henrettes ved drukning. Da den baptistiske vækkelse brød ud i Danmark, tildelte man dem, der praktiserede troens dåb store bøder og fængselsstraffe, og der flygtede så mange svenskere til Amerika at der er blevet lavet en biograffilm (udvandrerne) om det med Max von Sydow og Liv Ullmann i hovedrollerne. De flygtede fordi det svenske system fik deres børn tvangsdøbt.


   For øvrigt er det aldeles ubibelsk at basere en doktrin på symbolik 1. Bibelen gør det aldrig!  Men det gjorde Luther ved at sige at jøder blev frelst ved omskærelse, og så videre sige at omskærelse er et symbol på dåb, og da jøder skulle omskæres på ottendedagen, så skal børn i dag døbes, som spæde (ifølge Luther) 2. Den katolske kirke flyttede fejringen af Jesu død og opstandelse til at blive fejret i de dage hvor man traditionelt fejrede den hedenske gudinde Easter. Easter er den Babylonske Semiramis, der kaldtes himmeldronningen, akkurat som katolikkerne nu kalder jomfru Maria for himmeldronningen. Derfor kalder vi nu dagen, hvor vi fejrer Jesu opstandelse fra de døde for påskedag. 

   Gud havde dog andre planer helt fra start af, for Jesus opstod på det Gud oplærte jøderne til at fejre, som førstegrødens dag, og vi kan læse i 1. Kor. 15,20-21: Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.  Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. 


Jesus er altså førstegrøden, og vejen til frelse går via den samme ”omgang” åndeligt set, som Jesus måtte igennem rent legemligt. Jesus sagde i Matt. 10,35-39: Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.  Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.  Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det


Det Jesus siger her kan forstås sådan, at måden at blive frelst på er ved at dø, som martyr for Jesus, men det kan også forstås i lyset af Luk. 9, 23-25: Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.  For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.  For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?


Man kan kun dø, som martyr én gang, så det at tage sit kors op dagligt har at gøre med at det gamle menneske (den gamle natur) skal dø. Det kan udtrykkes, som her i Fil. 3,7-8: Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab.  Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus.


Det gamle menneske skal dø, og det gør det, når man kommer til tro på Jesus, som værende Messias. Så dør det gamle menneske sammen med Jesus, og akkurat, som Jesus blev begravet for senere at opstå, så bliver det gamle menneske begravet i dåbens vand (ved neddykning), for så at opstå, som et nyt menneske ved at stå op af vandet.   

  Kan det siges klarere, at dåb er noget, der følger efter at man er kommet dertil at man har taget en personlig beslutning om at vende ryggen til sit gamle syndige liv for at følge Jesus? Et umælende barn, som ikke kan forstå et ord af hvad man forklarer det, kan ikke tage en sådan personlig beslutning.  Barnedåb er et eksempel på menneskebud, som har sneget sig ind i kirken, og se hvad Jesus siger om menneskebud:

Matt. 15, 8-9: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«


Hvis barnedåb var en lære, der var efter Jesu hjerte, så er jeg overbevist om at Han ikke ville have undladt at undervise i den.

Vi har en beretning om en situation, hvor det ville have været naturligt for Ham at fremhæve barnedåb, og her tænker jeg på Mark. 10,13-16: Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.   Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«   Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.  

Jesus kunne have brugt anledningen til at undervise sine disciple (og os) i barnedåb. Det gjorde Han hverken her eller i de andre synoptiske evangeliers beskrivelse af hændelsen.

Han nøjedes med at konstatere at Guds rige allerede var deres, for derefter at lægge hænderne på dem og velsigne dem.  Når Jesus siger at Guds rige tilhører børn, der er så små at de skal bæres, og andetsteds siger at dem, der ikke tror allerede er dømt, så er det naturligt at konkludere at dem, der allerede er dømt, har mistet Guds rige et eller andet sted hen ad vejen siden de var spæde. Personligt tror jeg at det sker, når et menneske bliver gammelt nok til at kunne tage bevidst stilling til Gud, og så på det tidspunkt tager stilling imod Gud, eller vælger slet ikke at tage stilling.



Til slut vil jeg opfordre alle mine læsere:

Ransag dig selv, om du dyrker Jesus forgæves (følger menneskebud), og viser det sig at det er tilfældet, så stop med det! Og det kan kun gå for langsomt, for du kender ikke dagen i morgen.



  1. Et symbol kan bruges til at kaste lys over en lære, men aldrig, som grundlag for en lære.


  1. Der er nu aldrig blevet frelst én eneste jøde ved omskærelse. Hvad enten man er jøde eller ej, så er vejen til frelse den samme: Omvendelse og tro på Jesus, som Messias.