DEN DER VIL REDDE SIT LIV

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

DEN, DER VIL REDDE SIT LIV

Jesus siger i Luk. 17,332-33: Husk på Lots hustru!  Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det.

Den, der ikke vil give slip på sin gamle livsstil vil miste livet!

Det liv Jesus advarer om at man vil miste er livet i Guds evige rige.


På den anden side siger Han, at den, der mister livet skal vinde livet i Guds evige rige.

Der ligger ofte flere lag i det Jesus siger, og når Jesus her taler om at miste livet for at vinde livet, er der i hvert fald 2 lag:





  1. Det gamle liv i Sodoma trak i Lots hustru, så hun vendte sig om, og derved døde hun og mistede muligheden for et nyt liv borte fra Sodoma. Vi kan jo læse sådan i Gal. 5,24-25: De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.  Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.

Megen overfladisk forkyndelse i dag går ud på at hvis man bare bekender en tro på Jesus, så kan man fortsætte den livsstil i synd som verden elsker og så blive frelst alene på grund af  trosbekendelsen, men den holdning ”holder ikke vand”. Er man stadig en syndens træl, så er det tvivlsomt om man har været igennem en sand omvendelse. En kristen kan falde i synd, men vil så (ved Guds hjælp) rejse sig igen, men han vil ikke leve en syndig livsstil (være syndens træl).




  1. Vi læser i Rom. 6,6-7: Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden.

Nu et billede fra den fysiske verden: I et land, hvor straffen for mord er henrettelse vil en morder, der bliver afsløret og dømt blive henrettet, men hvis man efter henrettelsen opdager at han også var gerningsmanden i et andet (hidtil uopklaret) mord, så vil man ikke grave ham op og henrette ham én gang til.

Det samme gælder rent åndeligt: Er det gamle syndige menneske først henrettet derved at det blev korsfæstet med Jesus, så personen fri, og kan ikke straffes igen. Dog er der det ganske særlige med det åndelige at den, der korsfæstes med Kristus (og begraves i dåben) vil også opstå med Kristus, som et nyt retfærdiggjort menneske (stiger op af dåbens vand). Men (og her er der et stort MEN): 2. Pet. 2, 20-22: Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.  For det havde været bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende end først at lære den at kende og siden vende sig fra det hellige bud, som de har fået overdraget; så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.«

og Hebr. 6,4: For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden

Det er altså muligt for et menneske, der er født på ny at falde fra, og det menneske er forfærdelig dårligt stillet.

Derfor: Hvis det nu var rigtigt (som mange hævder) at spædbørn, der bliver døbt,bliver født på ny, og får Helligånden idet de bliver døbt , så er det jo noget af en ulykke det vi er vidne til i vort lille land (Danmark) hvor en temmelig stor del af befolkningen er barnedøbte ateister og eller agnostikere. Er der nogen grund til at evangelisere dem, når det er umuligt at føre dem til en ny omvendelse?


Eftertanke

Guds tale til os er samlet ét sted: I Bibelen!

Derfor er det logisk at Bibelen skal forstås, som ét sammenhængende budskab, og derfor er det sådan at det, der hændte med Lots hustru, hændte for at understrege noget Jesus senere skulle sige i Luk. kapitel 9:   Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.«  Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.«  Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.«   Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.«  Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.«   Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«


Den, der ser sig tilbage!! 

Den virkelige Jesus er langt mere radikal end den Jesus, der bliver forkyndt fra de fleste prædikestole i dag. Derfor gør hver enkelt af os klogt i at følge rådet i 2. Kor. 13,15: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.

Med andre ord: 

Følger vi den virkelige Jesus, eller hvem/hvad følger vi?