SITZ IM LEBEN

SITZ IM LEBEN

I teologi har man et udtryk sitz im leben som har betydning for hvordan man læser Bibelen.


Når vi læser Bibelen er det vigtigt for at forstå den  ret at man sætter sig ind i tankegangen hos de mennesker den blev skrevet til dengang den blev skrevet.

Hvad dåb angår, så var det jo sådan at dåb dengang den blev skrevet var en handling, der tidsmæssigt fulgte efter omvendelse,

I dag er det jo også sådan at luthersk mission, som er stærk tilhænger af barnedåb følger den praksis i deres missionsarbejde i for eksempel Afrika. På missionsmarken forstår selv luthersk mission at det er en helt naturlig ting at dåb følger efter personlig stillingtagen til Jesus.

De glemmer så måske lidt at Danmark også er en missionsmark.

Hele vejen igennem, når Bibelen taler om dåb, så gør den det ud fra den naturlige forudsætning at folk opfattede dåb som noget der følger efter omvendelse, men Paulus advarede menigheden i Efesos i Ap. Ger. 20,28-31: Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.  Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.


Inden længe kom de glubske i form af dem vi kalder kirkefædrene. Ikke alle kirkefædrene var glubske ulve, men nogle var.

Cyprian lærte at der kun er frelse i kirken. Det formulerede Augustin på den måde at der kun er frelse for dem, der rent organisatorisk er medlemmer af kirken (derved at præsterne tildeler dem nåde ved forvaltning af sakramenter)   Derved var det Bibelen kalder et åndeligt hus bygget af levende stene blevet omformuleret til at være et menneskeligt jordisk foretagende med politisk magt, og barnedåb blev indført som et middel til at indlemme alle i kirken helt fra barns ben.

Da så reformatorerne kom ca. 1400 år senere og skulle forestille at rense kirken for vranglære, så gik de tilbage og lod sig inspirere af kirkefædrene i stedet for af Bibelen. Og nu i stedet for at benytte sig af sitz im leben læser de fleste lutherske teologerdet Bibelen siger om dåb, som om den taler om barnedåb, og derved er  kristendom fjernet langt fra sine kristne rødder, og kristenhed er blevet til kristendom.


 For øvrigt: Hvis der virkelig findes 2 måder at blive født af Gud på:


ved tro på at Jesus er Messias, som formuleret af Johannes i 1. Joh. 5,1: Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud.


og/eller


ved barnedåb.



så ville Bibelen have givet utvetydige eksempler på anvendelse af barnedåb.Bibelen omtaler ikke én eneste gang dåb af et spædbarn, hvor det klart bliver sagt at her døbes et spædbarn.


og så Lige nogle klare eksempler på brug på bibelsk dåb:


 Ap. ger. 2,37-38:   Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?«  Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.

hvis man bliver døbt efter sin omvendelse så får man altså Helligånden, som gave, og man vil så altid have en følgesvend, som kan forklare, hvorledes Bibelen skal forstås.


Ap. ger. 8,36-38: Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?«   Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.«  Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.


Bibelsk båb er, som det tydeligt fremgår et resultat af omvendelse og personlig trosbekendelse.. Det beskrives ikke, som indmeldelse i en organisation, men Romerbrevet forklarer at det er begravelse af den den ved troen er død sammen med Jesus, og en efterfølgende opstandelse af et nyt retfærdigt menneske, for Jesus er nemlig førstegrøden af alle dem, der åndeligt gennemgår det samme, som Han selv gjorde legemligt.