LANDET ISRAEL HVAD OMFATTER DET FORTSÆTTELSE

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

LANDET ISRAEL- HVAD OMFATTER DET? FORTSÆTTELSE

 

Lad os prøve at kigge på det lidt folkeretsligt, eller hvad vi nu skal kalde det:

Tag for eksempel Nordamerika:

Landområdet var oprindelig beboet af en række nordamerikanske indianerstammer, der konstant kæmpede indbyrdes om overherredømmet over forskellige delområder, men deres livsstil krævede et kæmpe landområde for at bare en person kunne opretholde tilværelsen. Der er forskellige estimater af hvor mange indianere der levede i Nordamerika før Europæerne påbegyndte kolonisationen i 1620, disse estimater svinger fra 1 til 18 millioner, men der blev jo aldrig foretaget folketællinger den gang, så det er bare om kvalificerede gæt. I dag lever der godt og vel 300 millioner.

Efter at den spanske conquistador Juan Ponce de León gik i land i det nuværende Florida omkring år 1500 begyndte Kolonisationen i1620.  Mest kendt i den forbindelse er vel skibet Mayflower, der egentlig ikke var en del af den senere engelske kolonisering af England. Mayflower var resultatet af at en gruppe mennersker i England, der at reformationen endte med at blive en politisk kamp om at følge forskellige former for menneskelære (luther eller Calvin). Den gruppe havde et ønske om at følge Jesus alene (de bibelske skrifter) og kom til at blive kaldt puritanere. De kaldte dog sig selv for  the aints (de hellige).

De så Amerika, som et sted med uendeligt meget ubeboet land, og derfor en mulighed for at finde et fristed til at leve det kristne liv i absolut efterfølgelse af Kristus fri for magtbegærlige politikere, der ikke tøvede med at bruge navnet Jesus til at tilrane sig selv magt over andre mennesker.

Disse såkaldte puritanere  gik sammen om at skaffe sig 2 små sejlskibe (Speedwell og Mayflower), som sejlede fra Plymouth i England i 1620 med retning imod Amerika. De løb hurtigt ind i så kraftig en storm at det tvang Speedwell til at vende tilbage til England, men først efter at skibets passagerer havde bevæget sig over i Mayflower, som efter 9 ugers sejlads ankom til New England, hvor de102 personer der klarede rejsen grundlagde en stat, der blev folkerig og velstående.  Jeg tror godt man kan sige at disse mennesker mødte de indianere de mødte med et oprigtigt ønske om at forkynde den sande Jesus til dem, men det har jo været deres første møde med vaskeægte hedenskab, og måske har de ikke håndteret situationen helt optimalt. Indianerne viste sig dog at være svære at nå med evangeliet.

Det er ikke så få år siden at jeg selv havde en samtale med en indiansk kunstner i Nevada, Han gik i spidsen for at genoplive den gamle indianske tilbedelse af moder jord, ånder i træer dyr osv. 

   Ordene i Rom. 1,19-20: Det man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.   For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.  gælder for indianerne, som det gælder for ethvert menneske i hele verden, men de var overordentlig svære at nå med sandheden.

Der var så sket den store ulykke i England  i årene 1594 til 1597 at  teologen Richard Hooker udgav sit værk  Of the Lawes of Ecclesiastical Politie, som ind til idag er grundlaget for the anglican church, eller det vi kender, som Church of England. I dette værk blev det slået fast at overhovedet over Church of England er den til enhver tid siddende royale engelske regent , og at den regent har den samme magt over kirkens medlemmer, som den romersk katolske pave har over medlemmer af den romersk katolske kirke. Den engelske regent ansås altså for at have nøglen til himlen med magt til at låse folk ude eller lukke dem ind. Og det blev desuden fastslået at ethvert menneske, som boede i områder, som England herskede over automatisk var medlemmer af Church of England, og derfor åndeligt set underlagt den engelske konge eller dronning. Derefter blev det stort set sådan med engelske missionærer at de tog ud og missionerede for at underlægge folk under den engelske regent, måske nok i den tro at det var vejen til at frelse mennesker fra fortabelse (hvem ved hvordan den enkelte missionær tænkte).

  De, der tog til Amerika med Mayflower tog dog ikke derover med den tankegang. Hjemme i England hørte de selv til dem, der var forfulgt af denne falske kirke.

 

Nå i hvert fald fortsatte strømmen af migranter fra Europa til Amerika, men selv om flertallet af migranterne først og fremmest var motiverede af håbet om større velstand, så var mange af dem folk der flygtede for at komme til et sted, hvor de for eksempel kunne praktisere troens dåb uden af blive forfulgt af katolske eller protestantiske regeringer. Det er klart at de indrettede sig i det nye land med landbrug og byer, som man havde været vant til i Europa, men den måde at bruge land på kolliderede med indianernes måde at bruge landet på, og indianerne slog tilbage med de midler de havde været vant til at bruge i deres stammekrige. De midler oplevedes af indvandrerne som barbariske, og dæmoniske, og det udviklede sig til en regulær kamp om overlevelse, som immigranterne vandt, så efterkommerne af indianerne i dag udgør en forsvindende lille del af befolkningen.


Hvad så? Bør man forlange at alle andre end efterkommere af den oprindelige befolkning forlader området eller overlader magten (styret) til efterkommerne af den oprindelige befolkning? Det tror jeg faktisk ikke noget menneske ville foreslå. Alle erkender at verdenshistorien har været præget af kampe om herredømmet over forskellige territorier. Og man anerkender at dem, der vandt kampen og blev boende og opbyggede et stabilt fungerende samfund i et bestemt landområde, de er de lovformelige indbyggere der på stedet. Samtidig vil man ikke hævde at   efterkommerne af de oprindelige befolkninger er uretmæssige besættere af de arealer de bebor (ingen vil kalde Grønlands eskimoer for besættere). Ved en folketælling i 1864 i Jerusalem viste det sig at der boede flere jøder end arabere i Jerusalem, så efterkommerne af de jøder, der boede i Jerusalem i 1864 kan dårligt anses for at være besættere.

  I 1906 bragte National Geographic en artikel af en engelsk ambassadør, som skrev at da han besøgte det hellige land var det mennesketomt på nær nogle få byer, og at befolkningstallet i Jerusalem var på 60.000 i alt. Heraf var 45.000 jøder, 5.000 var arabere, og 10.000 var kristne, så 75 % af befolkningen var jøder, 17 % var kristne og 8 % var arabere.

du kan komme til fortsættelsen, af artiklen (den har jeg kaldt jødernes diaspora) ved at klikke her