HVAD ER SAND KRISTEN KÆRLIGHED

EGNE ARTIKLER

FØRSTE SAMLING

HVAD ER SAND BIBELSK KÆRLIGHED

(ALTSÅ AGAPEKÆRLIGHED)?

Vi skal være sandheden tro i kærlighed siger Ef. 4,15 - MEN!! (er der så mange, der siger): det kan virke ukærligt at sige sandheden og udstille/afsløre én, der lærer falsk. Derfor bør en god kristen vise kærlighed ved at "glatte lidt ud" og ikke hænge sig så meget i det læremæssige, for vi er jo alligevel alle syndere, som kan tage fejl!

 

Og så ser man bort fra de ting Jesus sagde om dette.

 

Han sagde:

 

1 Matt 18,7: Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald.

 

2 Matt 5,19: Den, der bryder blot ét af de mindste bud

og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget.

Men den,der holder det og lærer andre at gøre det, kal kaldes stor i Himmeriget.

 

Og i ulydighed imod Jesus forsøger man at lukke munden på enhver der, advarer imod frafald fra den sunde lære, akkurat som man gjorde alt for at lukke munden på de profeter Gud sendte i gammel testamentelig tid for at advare om frafald, der uvægerligt ville føre til dom (Gud ønskede ikke at straffe Israel, men forsøgte at advare dem i tide inden deres synd blev så grov at Han blev nød til at straffe dem).

 

Derfor er det vigtigt at forstå hvad uselvisk agapekærlighed er. Hvad siger Bibelen? Er det kærligt eller ukærligt at afsløre vranglære?):

 

Her skal vi have fat i grundteksten til Filipperbrevet 1,9, som siger: "At jeres kærlighed må vokse i al kundskab og dømmekraft"

 

Sand Bibelsk kærlighed er altså ikke bare en varm sensuel følelse.

Filipperbrevet 1,9 fortæller os at kærlighed kan vokse, og at for at det kan vokse, så skal det næres af noget. Hvis en plante skal vokse, så skal den have vand, ilt, lys og gødning alt efter hvilken type plante det er. Bibelsk defineret kærlighed (agapekærlighed) skal næres af kundskab og dømmekraft!

Når Bibelen taler om kundskab tænkes der på indsigt i Guds ord, som for eksempel her i Hos. 4,6: det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner.

Guds ord er Guds belæring, og uden villighed til at tage imod Guds belæring, som er basis for sund dømmekraft er der ingen kærlighed.Og der er heller ikke kærlighed, hvis man undsiger dømmekraft.

 

Mange af dem, der i dag kalder sig kristne er rent faktisk bare humanister, der har tillagt sig en kristen jargon og har tillært sig visse "kristne" floskler, og der er en side ved Jesus de helst undviger. Den viser Han i følgende udtalelse:

Matt 10, 34-39: Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

 

Vi må nødvendigvis foretage et valg:

 

 

Hvordan vil vi forholde os til Bibelen?

Bibelen selv hævder at være Guds åbenbarede ord, og siger samtidig at Jesus er Guds ord i kødelig skikkelse. Heraf kan vi konkludere at Bibelen (Bibelen i sin helhed) er Jesus, for vi kan sætte det sådan op: Jesus = Guds ord = Bibelen.

Jesus selv siger i Matt 5,18: Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.

Og så siger Han også i Joh. 5,45 -47: Tænk ikke, at det er mig, der vil anklage jer hos Faderen; der er en, som anklager jer, Moses, som I har sat jeres håb til. Thi hvis I troede Moses, ville I tro mig; thi om mig har han skrevet. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?«

 

Loven, som Gud gav til Moses beskriver Jesus, vi må derfor ikke gøre som nogle gør:

 

De ser på Gud, som om Han skiftede holdning/personlighed da Jesus hang på korset og sagde ”det er fuldbragt”(at Gud skiftede fra at være hård og dømmende til at være kærlig og overbærende). At sige således er ganske enkelt blasfemisk. Nej Gud er den samme fra evighed til evighed, og den holdning Han havde til forførelse før Jesus vandrede på jorden gælder stadig, og det er fordi Han elsker os at Han hader vranglære og forførelse, for det leder folk i fortabelse.

5. Mosebog kapitel 13 udtrykker præcist hvor strengt Gud ser på vranglære og forførelse, så nærlæs lige dette:

 

5 Mos 13,1 – 12: Alt det, jeg befaler jer, skal I omhyggeligt gøre. Du må ikke føje noget til og heller ikke trække noget fra

Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.

Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte.

Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som hverken du eller dine fædre har kendt, men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden, da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham, men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.

 

I dag stener vi ikke folk, men Gud har ikke ændret sig, Han siger om sig selv at Han er fra evighed til evighed den samme. Så Hans holdning til dem, der vildleder Hans børn (forråder Kirken eller Israel) er i dag den samme, som beskrevet her ovenfor i teksten fra 5. Mosebog, og det er ikke bare Det Gamle Testamente, der kan tale hårdt om synd og frafald.

 

Se for eksempel hvad Paulus skrev til Korintermenigheden 1. Kor. kapitel 5: Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.

Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.

I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

 

 

Vi kan altså roligt konkludere at det ikke alene er ukærligt at se igennem fingre med vranglære, det er også et udtryk for indbildskhed og stolthed (siger Paulus): Vi må studere Guds ord og opnå indsigt, som vi kan bruge til bedømmelse og derved redde folk fra at komme ud i noget, som Gud advarer så kraftigt imod, som Han gør her i ovenforstående citater. Al den snak om at det er ukærligt at afsløre vranglære er rent faktisk det samme, som at kalde Gud en løgner, og de mennesker, der taler således har ingen anelse om, hvad kærlighed er!

 

Når man afslører vranglærere bliver man igen og igen mødt med ordene: "du må ikke dømme, for den dom du dømmer med skal du selv dømmes med", men Paulus (som skrev inspireret af Helligånden) siger "er det ikke dem indenfor, i skal dømme". Og så kalder han det indbildskhed når man ikke vil dømme disse folk (eller udrydde det onde af vores midte).

 

 

 

Konklusion:

I Guds øjne er en en person, der besidder agapekærlighed villig til at gøre den indsats det kræver at sætte sig godt ind i Guds ord for derved at opnå indsigt, som vedkommende bruger til bedømmelse. Uanset om det koster vedkommende hans/hendes popularitet. For, som Jesus sagde: Luk 6,26: Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.

 

Og Matt 10,22: Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

 

 

Slutnoter:

 

 

1 det betyder at hvis man "piller lidt" i Bibelens budskab, så konstruerer man en anderledes Jesus,

eller, som der står i 2. kor. 11,3-5: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed,

skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.

I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede,

og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

De, der følger en anderledes Jesus vil engang komme til at opleve at Jesus mente det alvorlig da Han sagde

således i Matt. 7,23: Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

 

2 dette er helt på linje med disse ord Åb. 22,18-19: Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog:

Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog,

og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by,

som der er skrevet om i denne bog.